Porta Pro eller lidt om hvordan jeg omgås en af mine særheder

Jeg elsker at lytte til musik. Alene. Uden andre i nærheden. Hvis der er andre, kan jeg ikke lytte til musik. Jeg nyder ikke. Jeg stresser. Jeg kan ikke rumme både musikken og menneskene. En ting ad gangen. Ikke både lyd og mennesker, som jeg gerne vil på én gang, for så kan jeg alligevel ikke lytte til og nyde musikken og den bliver udelukkende en stressfaktor for mig, fordi den ligger som larm i periferien af min bevidsthed.

Kenneth og jeg er skruet helt forskelligt sammen. Kenneth elsker musik og helst hele tiden og allevegne. Jeg ved godt, at det er mig, som er den særeste. Jeg ved det godt. Jeg kan bare ikke gøre for det. Jeg kan simpelthen ikke sætte mig op til at skulle rumme det hele. Det bliver for meget og det skaber kaos indeni. Så stresser jeg og beder om, at musikken slukkes, inden jeg får en nedsmeltning og bliver urimeligt irritabel, fordi jeg ikke kan alting på samme tid. Kenneth sukker og slukker.

Det er sjældent at vi lytter til musik sammen. Meget sjældent. Kenneth har monteret et par højtalere inde på lageret og ind imellem kan jeg mærke bassen, når jeg passerer ude på gårdspladsen. Den får ikke for lidt og det er ham så vel undt, for han elsker musik. Han kan slet ikke leve uden. Det kan jeg snildt, hvis jeg har mennesket. Jeg er ikke poetisk på den måde. Det er Kenneth.

Jeg kan heller ikke lide at have ørepropper i ørerne. Det stresser mig også voldsomt, for jeg mister kontrollen. Jeg kan ikke høre mine omgivelser. Jeg har ikke glæde af at lukke verden ude. Jeg udvikler en stress i stedet. Jeg ved godt, at jeg er sær. Kenneth ved det også. Måske er det en skade fra mine mange år med ører på stilke, fordi vi skulle lytte til Alexander. Jeg ved det ikke, men jeg kan ikke lukke verden ude på den måde.

Kenneth ved, at jeg elsker musik. Du skal nemlig ikke tage fejl, for det gør jeg. Jeg skal bare have det for mig selv. Jeg lytter altid til musik, når jeg kører bil. Høj musik. Så det næsten runger for ørerne, når jeg stiger ud. The The er noget af yndlingsmusikken for øjeblikket, som det har været siden Tidernes Morgen. Jeg bliver aldrig træt af det. Jeg synger med og jeg kan lide, at det meste er fuld af energi og passion.

Jeg lytter også til musik på andre tidspunkter og fordi jeg lever sammen med en mand, som er passioneret omkring lyd, har jeg fra tidlig alder været aldeles godt udstyret, når det kommer til lytteaggregater. Jeg sværger til Koss Porta Pro.

Koss Porta Pro er On-Ear Headphones og det er noget, jeg kan bruge. De skal ikke ind og lukke alt ude. De har en fantastisk lydgengivelse. De er utrolig komfortable og så kan de pakkes sammen, så de fylder tæt på ingenting. De er geniale og de har fulgt mig siden 1982, hvor jeg fik mit første sæt af Kenneth.

Jeg lægger stor vægt på, at de lyder fantastisk, sidder godt og kan reguleres i både bøjlestørrelse og tryk på ørerne. Jeg vil også gerne, at jeg kan flytte bøjlen om i nakken. Jeg kan lide, at de sidder tæt, uden de lukker hermetisk. Jeg elsker, at de er bløde og rare for ørerne og så er jeg naturligvis vild med, at de lader mig følge med i omgivelserne, fordi de levner plads til at lytte udad også.

Nå ja, jeg glemte vist lige at sige, at de ikke koster i nærheden af min bondegård. De er faktisk utrolig rimelige i pris. Og nogle af verdens bedste. Hvad venter du på?