30

Farven Lilla

Morgenen er skøn og solrig. Der er ingen rester af gårsdagens skydække og kun den fugtige terrasse vidner om, at der har været regn forbi, da jeg går udenfor for at nyde den friske luft. Jeg er vågnet klokken 5.56. Det tager tid at forstå, at det er ferie og ingen behøver at stå tidligt op.

Jeg snupper den nyeste sweater med udenfor og tager et par billeder, inden jeg kryber i den og traver ned gennem haven. Alene. Oskar luskede op under min dyne, da jeg forlod den og han har ingen planer om at skulle forlade den igen.

Fakta:

Idéforlæg: Billowing af Cecily Glowik MacDonald

GarnBlackhill Højlandsuld og Super Kid Mohair (på tilbud lige nu, men kun begrænset antal farver tilbage) fra Garnudsalg i lilla nuancer og hentet på egne hylder, så jeg husker ikke de præcise farver, men den ene uld er i hvert fald farven Lilla. Den anden kunne være en Blåbær eller en Mørk Blåbær. Jeg strikker med to tråde; en tråd af hver kvalitet.

Pind:  3 & 4½ – KnitPro hurtigstrikkere i metal.

Garnforbrug: I alt 264 gram omtrentligt fordelt på 200 gram højlandsuld og 64 gram på mohair, hvis jeg skal gætte.

Ny teknik: Ingen.

Bemærkninger: Modificeret en smule. Jeg starter med at slå op og strikke halsrib, som jeg til sidst afslutter med en række hæklede fastmasker, så halsen ikke bliver alt for løs. Færre udtagninger til raglan og ingen indtagninger i bul. Tilføjet ærmer, fordi jeg gerne vil kunne bruge den hele året. Ærmerne er med indtagninger på hver 6. pind og afsluttet ved passende længde.

Du vil sikkert også kunne lide