Tordenen vækkede os. Den slags synes vi er hyggeligt. Ligesom regn. Hvis man altså er indenfor, men ude på gårdspladsen stod sekshundredeogfirs kilo garn, som skulle bæres ind på lageret. Pronto.
Nu er vi færdige. Og våde. Dagens motion er i den grad indhentet og det er kun resterne, der står tilbage på gårdspladsen. En palle og lidt pap. Det fjerner Kenneth senere. Vi drikker nemlig kaffe. Klokken 7.14 gik vi ind i køkkenet og startede med at brygge drikken. Nu sidder vi og nyder den. Dagen er i den grad skudt i gang.
PS – Kenneth har fået spinderiet til at lave 500 grams cones på sit uld/bomuld, så der venter vist et tilbud, når jeg bortfører ham om en uges tid til varmere himmelstrøg. Det er smukke farver. Jeg ved det.
13 kommentarer
Ulla Røjkjær
29. juni 2012 at 14:54Jeg skal da lige love for at I fik en susende start på dagen..
Liselotte
29. juni 2012 at 17:32Det kan jeg garantere, Ulla. Vi løb stærkt ;-)
Liselotte
29. juni 2012 at 12:55Der er opklaring på vej og vi klager altså ikke :-)
Gitte
29. juni 2012 at 11:33Her hjemme var jeg lige vågnet, som altid kl. 6:25, 5 minutter før vækkeuret ringer, da det buldrede og bragede så det følte som om at huset rystede. Jeg skulle heldigvis ikke op og ud der, i stedet kunnne jeg putte mig med yngeste da han bliv vækket af larmen. Glæder mig til at se farverne, bomuld/uld blandingen er gået hen og blevet min nye ynglingsgarn.
Erika
29. juni 2012 at 10:44Det er simpelthen det vildeste vejr idag. Godt, at I reddede garnet, og det lyder spændende på tilbud på uld/bomuldsblandingen! :-)
Rikkeprikke
29. juni 2012 at 10:20Jeg håber dælme, det var en god kop kaffe, efter sådan en start :D
God sidste arbedsdag inden ferien, jeg håber for dig, den blev hjemmefra som ønsket :)
Liselotte
29. juni 2012 at 09:03Jeg skal da lige love for, at der faldt noget regn, men det stoppede naturligvis, da vi var færdige med at bære indenfor. Sådan kan det gå og regn tager man ikke skade af, så vi er svært friske nu ;-)
Marianne
29. juni 2012 at 08:27Pyha det var noget af en morgenstarter – håber resten af dagen blir lidt mere rolig :)
Pollyanna
29. juni 2012 at 08:22Skønt at få en “early start”, så får man da noget ud af dagen ;-)
Anna
29. juni 2012 at 08:13Det ser jo næsten helt “tørt” ud i forhold til her…;-) Regnen vælter ned og tordenen brager lige over os. I morgen skal vi holde fødselsdag for 25 personer. Jeg håber dælme, at der bliver bare lidt opholdsvejr…
Godt, at man snart er på vej til 14 dage sydpå med en helt sikker “blå-himmel-garanti”…
henriette hald
29. juni 2012 at 07:58Uha så er dagens gerning vist da begyndt med et brag hva.. ;) Jeg håber at resten af fredagen bliver mere afbalanceret hos jer. Jeg har lige erfaret, at der er udsigt til det rene regnarock senere i dag, så jeg må hellere få fjernet hynderne fra gårdsdagens herlige hygge udendørs. GODT at garnet blev reddet… phew’.
God fredag og kærlig hilsen
Henriette :)
Tante T
29. juni 2012 at 07:49Ja, så er man da ligesom igang :)
God fredag til Jer…
Liselotte
29. juni 2012 at 07:55Det er man da! Og rigtig god fredag til dig også :-)