Når traditioner må vige for IKEA®

Mine hylder bugner af smukt, anvendeligt hverdagslertøj med smuk, gylden glasur og saft og kraft til både ovn og fryser.

Tingene er erhvervet over en lang årrække. Vores ferier i Provence er sjældent endt, uden vi har stået den sidste dag og pakket lerfade, krus eller tallerkener ind i håndklæder, viskestykker eller t-shirts. Til sidst er det hele forsigtigt blevet anbragt i bilens bagagerum og fragtet hjem til Danmark, hvor det hver eneste dag siden har gjort mig glad enten ved at pynte på køkkenhylderne, eller fordi det er blevet brugt flittigt til de måltider, vi har delt i familien.

Vi har en forkærlighed for hverdagslertøj. Ingen dekorationer. Ingen farvet glasur. Brunt og uden andet formål end at blive brugt til det gode måltid. Salater med olie, grillede fisk med masser af citron eller solmodne frugter skåret i mundrette stykker er båret ind og ud af vores liv i disse lerskåle og -fade.

De sidste mange år har det været vanskeligt at finde det originale, franske hverdagslertøj. IKEA® er kommet til Frankrig. Vi oplever, at de huse vi lejer er fyldt til randen med køkkengrej fra det blå/gule varehus og det er efterhånden meget sjældent, at vi falder over supplementer til vores samling af lertøj. Franskmændene har overgivet sig til den svenske gigant. De har også opdaget, at det er både nemt og billigt at hente grej i varehuset, men det er så meget mindre charmerende. Jeg savner skabe, der bugner af gammelt, godt anvendt og slidt lertøj.

Du kan stadig finde masser af keramik i Provence. Det er fint håndværk, men det er beregnet på turister. Det er glaseret og dekoreret. Det er fyldt med stiliserede oliven, cikader eller lavendler. Det er kulørt. Det er ikke det, vi i sin tid forelskede os i og som for os er indbegrebet af Provence og varme og skønne sommerferier.

Igen i år vil jeg kigge langt efter den traditionelle lertøj. Måske er jeg heldig.