Mandag morgen blev der, hvor jeg kunne ånde lettet op, for halsen var igen normal og der var ingen tegn i hverken den manglende sol eller måne på, at der skulle være dårligdomme på vej. Måske det bare var en flue, der kom på tværs i går, da jeg pludselig syntes, at halsen gjorde ondt. Jeg håber det og i hvert fald er jeg frisk igen.
Jeg er endelig hjemme efter en lang arbejdsdag og en rundtur i byen efter diverse nødvendigheder og nu har jeg lige brugt en times tid på at få styr på bogstakke, som skal sendes fra Herodes til Pilatus. Jeg bruger gul-håndskrevet-lap-systemet. Kender du det? Det plejer at fungere upåklageligt, så det håber jeg også, at det gør nu :-)
Tusinde tak for jeres store interesse i mine overskudsbøger. Jeg håber sådan, at de må bringe glæde, hvor de når frem.
9 kommentarer
Liselotte
26. juni 2012 at 11:23Systemet fungerer og andet beder jeg ikke om. Om lidt er alle bøger pakket og forhåbentlig bliver de sendt senere i dag :-)
Karin
28. juni 2012 at 21:31Hej Liselotte.
Jeg kom vist for sent til at købe nogle af de lækre bøger, du havde til salg. Men dig der læser så meget og ser gode film, har måske lyst til at deltage i min første Give-away, med en bog og en film, selv om jeg ved nærmere eftertanke faktisk ikke har set dig omtale andres give- away. Anyway, jeg må prøve at være vågen en anden gang, når du måske har bøger til salg. Ønsker dig en god ferie til de sydlige himmelstrøg, når den tid kommer. :-)
Liselotte
29. juni 2012 at 07:53Du har helt ret, Karin. Jeg hverken skriver om eller har give-aways :-)
Tak for ønskerne til ferien. Vi glæder os :-)
PS – du skal lige huske at rette dit link til din blog, når du næste gang kigger forbi, for det ovenfor virker ikke.
Gitte K
25. juni 2012 at 21:42Elsker bare lister og små skemaer, det gør mit liv mere overskueligt, og jeg er fuldstændig ligeglad når min mand små griner når jeg sidder og lave dagens små gulelapper, men på den måde husker jeg de meste.
henriette hald
25. juni 2012 at 21:34Gule lapper er verdens bedste huskeopfindelse :) Og jo.. jeg glæder mig til min lille pakke.
Sov godt når mandagen er brugt op.
kh Henriette
Lisbeth Vissing (Fjordkær)
25. juni 2012 at 19:50Har fundet den.
Lisbeth Vissing (Fjordkær)
25. juni 2012 at 19:33Jeg vil gerne købe simple knits for cherished babies,
jeg prøver desperat at finde din mail addresse, hvad er den.
hilsen Lisbeth Skanderborg.
Ulla Røjkjær
25. juni 2012 at 18:55Jeg elsker de små gule. Bruger dem i stor stil.
Godt det var forbigående med halsen. Det kan jo ikke nytte atelier syg når skismaet skal haveferie..
Anette Linnea
25. juni 2012 at 18:37Alle mine elektroniske medier til trods (pc og smartphones), så holder jeg MEGET af gule sedler. Gerne de lidt klistrede post-it – omend de undertiden er for små;-)
Must-have for systematikere…