Vores jasminer blomstrer. Hele nabolaget er indhyllet i duften af jasmin og jeg mindes det år, vi rejste til Kos og havde en stor busk stående lige udenfor lejligheden. Sådan er det hvert år, når jasminen springer. Den får mig til at tænke og mindes. Det år på Kos havde jeg lige fundet ud af, at jeg var gravid med Alexander. Vi var så glade og forventningsfulde. Det var en skøn tid.
Jeg elsker duften. Den gør mig glad og kun glad. Jeg forbinder den med alt det gode og dejlige, så jeg nyder at være udenfor i disse dage. Når vejret altså tillader det.
Duftens intensitet fik mig til at huske den første sommer, efter jeg var stoppet med at ryge. Sikke et sansebombardement. Dufte smøg mig om næsen og jeg blev hele tiden overrasket af nye og glemt af slagsen. Min lugtesans havde virkelig været påvirket af rygningen og jeg nød, at jeg igen fik alle dufte med.
Det er 3½ år siden jeg stoppede. Det er det absolut bedste, jeg nogensinde har gjort for mig. Jeg er stadig glad for at være stoppet og min intention om at starte med at ryge igen, når jeg blev seksoghalvfjerds er skrottet. Jeg er ved at kaste op, når jeg lugter den fæle version af røg og rygere, så der bliver ikke nogen cerutter til mig. Jeg takker nej, men portvinen tror jeg nu gerne, at jeg vil smage.
Må din dag blive fuld af overraskende, dejlige dufte og lige akkurat så mange cigaretter, som passer til dig :-)
15 kommentarer
Anne Cathrine
20. juni 2012 at 09:18Det var godt du stoppede med det skidt!
Liselotte
20. juni 2012 at 09:20Ja for pokker! Din far var mit gode eksempel til efterfølgelse :-)
Liselotte
19. juni 2012 at 19:20Jeg si’r tak for alle roserne… og glæder mig bare så meget over, at jeg gjorde det :-)
Sole
19. juni 2012 at 18:13Det er bare superflot, Liselotte!! Du faar lige et klap paa skulderen herfra.
Krearier
19. juni 2012 at 16:49Hvor sjovt!
Første gang jeg duftede Jasmin, var også på en ferie til Kos, hvor den stod lige uden for det hotellet vi boede på :)
Duften er fantastisk, og nu undrer jeg mig egentlig over, hvorfor jeg ikke har sådan en i haven …
FLOT med dit rygestop!! :)
Lene
19. juni 2012 at 15:56Din jasmin springer altid ud før min, så nu glæder jeg mig til at kunne gå forbi busken og dufte :-) Og det er så godt gået, Liselotte, at du stadig holder dit rygestop.
Helle K.
19. juni 2012 at 14:59Det er så godt, at du stoppede. Min svoger har rygerlunger og det synes jeg, at flere og flere rygere døjer med :( – så jeg er ked af, at to af mine unger er begyndt. Min mand er frelst og afvænnet for 10 år siden, han hader røg – jeg er sådan mere på det jævne.
God dag til dig i jaminens duft.
Karen Silleman
19. juni 2012 at 13:25Er det allerede 3½ år siden?? Hold da op hvor tiden går! Er selv exryger på 9./10. år (det første år var lidt af en karrusel, hvor jeg startede og holdt op flere gange…) Men det er rigtigt at det er skønt at være fri for den hæslige lugt og kunne lugte alle de gode ting i stedet!
Tante T
19. juni 2012 at 11:35Cigaretter passer ikke til mig, overhovedet!
Men portvinen takker jeg sjældent nej til :)
PS – Du er for sej med det rygestop…
Fríða
19. juni 2012 at 10:30jeg har lige opgivet efter nogle måneders rygestop, men der skal helt sikkert pröves igen til efteråret. faktisk så fandt jeg aldrig den befrielse I alle snakker om, syntes bare det var kedeligt ikke at ryge, og så behövede jeg meget mere sövn end jeg plejer. men jeg må jo kunne finde ud af det med rögfrihed ligesom så mange andre har gjort.
kh.fra Island
Frida
Eva_O
19. juni 2012 at 09:41Tilslutter mig portvinen – helt klart…!! Men jeg er ikke sikker på, at jeg kan vente til jeg bliver 76. Der sniger sig allerede nu et enkelt glas ned i ny og næ… :-)
God tirsdag til dig og gid solen må ramme din næsetip… :-)
Berit
19. juni 2012 at 09:07Vi behøver forhåbentlig ikke at vente med at nyde portvinen til vi runder de 76 ;-)
Sjovt at dufte kan bringe minderne frem. Det skal vi huske at nyde!
Koselig
19. juni 2012 at 08:22Gratulerer med 3 1/2 år som røykfri!! Er det ikke deilig? Jeg sier som deg jeg også, det er det beste jeg noen gang har gjort og jeg syns faktisk jeg fikk et nytt liv etter jeg stumpet sigarettene. Jeg syns også det bare lukter MØKK! Rett og slett.
Vår Duftskjærsmin blomstrer også nå og jeg stopper i bakken hver dag når jeg kommer hjem for å snuse de inn, jeg gjør som Tjuren Ferdinand og lukter!!! Virkelig.
Deilig! Nå er det sommer, men hvor er varmen???
Karina
19. juni 2012 at 08:213 1/2 år, sejt!! Og jeg tilslutter mig også. Her er det 8 1/2 år siden og jeg ved også med 100 procent sikkerhed at mit Ollekolle bliver uden cerutter og smøger. Til gengæld godt fyldt op med chokolade og brændte mandler. Hver sin lyst jo :-)
Dorthe Johansen
19. juni 2012 at 08:05Jeg kan kun tilslutte mig det med at få en aha oplevelse efter cirgaretterne er skoddet ( også ex- ryger på 4.år ) been there, done that..ikke mere af det pjat heller ikke når jeg bliver 76..
Go dag med mange dejligedufte til dig og dine..