32

Nogen gange skal man bare stoppe klynkeriet

Nogen gange kan man undre sig over, at der ikke er en eller anden form for retfærdighed til, men det er der ikke, så selv om jeg har brugt sytten år på at sove i små, abrupte sekvenser er det tilsyneladende ikke tilstrækkeligt.

Jeg tager en ny runde igen. Jeg sover nogle timer, vågner, bruger lang tid på at falde i søvn for efter kort tid at gentage mønstret og jeg bliver indebrændt på den uklædelige måde. Søndag til mandag er værst. Måske det handler om at være ubevidst bange for ikke at komme op. Som om det er noget at være bange for ;-)

Engang ville jeg ikke have skænket det en tanke. Engang var det hverdag at være oppe og vende, putte, give maske, banke lunger og fortælle løgnehistorier. Engang stod jeg hverdagen igennem uden et kny. I dag piber jeg, for jeg kan simpelthen ikke få dagene til at hænge sammen, når nætterne er så tossede og jeg er træt af at være træt, men der er ikke noget at gøre. Jeg har forsøgt det meste og nu kapitulerer jeg og lever med, at der er dage, hvor hjernekapaciteten er skåret ned til et minimum på grund af mangel på søvn.

I nat var ingen undtagelse. Jeg har sovet ringe, men det skal nu ikke afholde mig fra at synes, at mandag bliver en af de gode dage. Jeg skal tolke med en kollega denne formiddag og resten af dagen skal bruges i godt selskab på kontoret. Med mig tager jeg paraply og gummistøvler, for de truer med massive mængder vand senere og jeg har ikke tænkt mig, at det er mig, de skal overraske .

Må din mandag blive sådan én, hvor rigelig søvn har gjort dig skarp og kæk :-)

Du vil sikkert også kunne lide