22

Så gider jeg godt, at nogen får fundet den forsvundne sommer, tak

Ikke for at være besværlig, men er der ikke snart nogen, som synes, at det på tide med den sommer, kalenderen insisterer på?

Der er gråt udenfor. Og blæsende. Tolv grader er hvad den fjortende juni 2012 byder på og jeg kan ligeså være ærlig; jeg er ikke imponeret. Jeg går nærmest og bliver småtrist og ulideligt utålmodig, fordi jeg trods alt ved, at der venter sommervarme forude, når vi drager ned til syden, hvor citronerne gror, men jeg synes, at det er svært at være begejstret, når jeg kun har nydt udelivet et ganske beskedent antal gange. Til gengæld får jeg strikket. Jeg, som ellers holder strikpause hele sommeren og først genoptager den slags sysler ved efterårets begyndelse, strikker på livet løs, for det føles jo alligevel som den rigtige årstid at gøre den slags.

Jeg har bare tæer. Ingen sko eller støvler, men sandaler. Jeg insisterer. Det har jeg gjort længe efterhånden. Det føles på ingen måde heltemodigt. Kun dumdristigt. Jeg lever livet farligt. Ha!

PS – der er tre uger til sol os sommer. Det er på tide.

Du vil sikkert også kunne lide