Valmuerne, Oskar og jeg holder faktisk meget af sådan en stille sommerregn

Morgenstund har ikke guld i mund, men i stedet stille og fjerlet sommerregn, som falder blidt og forsigtigt, da Oskar og jeg finder vej ud i haven, hvor vi straks sætter kursen mod bunden af matriklen. Dernede kan Oskar gerne finde fantastiske duftoplevelser og spor af gæster i haven. Jeg nyder bare kigget til mine valmuer.

De første valmuer i haven er de rødorange ballerinaer, som for længst er sprunget og nu kun byder på resterne. Herefter følger valmuerne i staudebedet. Der er de lyserøde eller laksefarvede, som er sprunget ud og nu står i fuldt flor og så er der de koralfarvede, som springer om et øjeblik.

Man kan ikke være ked af at have så smukke blomster til at hilse godmorgen. Det gør de hver morgen i de næste par uger, så det er sikkert ikke sidste gang, jeg tager kameraet med ud til dem. De er så utroligt smukke og sarte.

Valmuen har altid været en af mine yndlinge. Som barn plukkede jeg dem på markerne omkring vores hus, uagtet at jeg godt vidste, at de ville smide kronbladene, inden jeg nåede hjem, men jeg kunne ikke lade være med at håbe, at det ikke skete denne gang og hjem løb jeg i en fart og altid uden held. Når jeg kom hjem, havde valmuerne ikke flere røde kronblade.

Disse valmuer kan tages indenfor og de kan faktisk holde en dags tid eller to. Jeg brænder stænglen ganske kortvarigt og det gør, at de står en dags tid i vaser, men jeg er for glad for valmuerne til, at jeg gør det ofte. Jeg lader dem hellere pynte udenfor.

Kaffen kommer med udenfor på sådan en morgen, for jeg ved, at vi bliver derude i mere end et par minutter. Vi skal nå hver af afkrog, så det tager sin tid at komme omkring det hele.

Indenfor igen kan jeg mærke, at der ikke er nogen varme derude. Jeg fryser pludselig, men så er det godt at kunne brygge endnu en kop af den varme kaffe, sætte sig ned og kigge billederne igennem.

Jeg bliver glad af dem. Jeg håber, at du gør det samme :-)