11

Juni er også venten på Oline

Juni er så mange ting. Juni er grå. Juni er kølig, men vi trodser og lader køkkendøren stå åben, for Oskar og jeg elsker vores små afstikkere udenfor i haven. Juni er eksaminer og Oline slipper heller ikke. I år er der flest prøveeksaminer og kun en enkelt afsluttende. Til gengæld har hun så mange af dem, der skal give øvelse og også giver lidt ondt i maven, fordi de er vigtige, selv om de ikke gælder og tæller.

I dag er Oline til endnu en eksamen. Denne gang er det engelsk. Og en opgave retur lige inden, hvor hun har fået topkarakter. Jeg vil tro, at selvtilliden fik et boost lige inden hun satte sig. Det er godt.

Juni er også en onsdag, hvor to og fem er lige og jeg snupper den hurtige rengøring til gengæld for at få Ella til hygge lige om lidt. Jeg foretrækker veninder OG nullermænd frem for ingen veninder og snorlige. Jeg er vist ikke særlige lige og jeg ligner da slet ikke en snor.

Juni er onsdag med onsdag på. Det er i orden med mig.

Du vil sikkert også kunne lide