23

Godfrokost, si’r jeg så bare!

Vi var gået i haven. Der gik vi og snakkede om, hvordan man kan sove langt op ad dagen, når man er ung. Hun må have hørt det. Eller fornemmet, for der kom hun pludselig med morgenhår og tæerne stukket i moderens gummistøvler. Frisk som en fisk. Næsten.

Vi snakkede lidt om, at der skal males i dag. Hvidt. Lyst og rart med mulighed for at læse lektier og spille spil, så det var vist på tide, at der blev liv. Halvt, for kæresten sov endnu. Troede hun…

Nu var de to. Morgenfriske som bare pokker. Eller frokostfriske, som det hedder i min bog. Eller måske det bare hedder frokost…

De ser altså ikke særligt friske ud. De ligner heller ikke nogen, der kaster sig over malingen. Til gengæld kan de da sætte sig og høre ungarsk lokalradio, for det må Gergely kunne tage med den antenne, han har monteret ;-)

Jeg elsker dem. Hvis du skulle være i tvivl.

Du vil sikkert også kunne lide