Akelejernes svanesang eller hvordan jeg måtte ud inden regnen fandt os

Jeg sidder indenfor med kig ud i en have, hvor det mørkner minut for minut. Det er tydeligt, at der er regn på vej, men det har endnu ikke nået os og jeg klager ikke, for det betyder, at jeg kunne nå at spise en klapsammen med næsen i de sidste akelejer, da jeg tog en pause for et øjeblik siden.

Jeg fattede en hurtigt smurt rundtenom rugbrød med pølse og ost, en kop kaffe og kameraet over skulderen og så gik turen ellers ned gennem haven, hvor jeg kunne konstatere, at lyserøde staudevalmuer står klar til at overtage efter de livstrætte akelejer, men jeg er altså ikke helt færdig med at nyde dem. Måske de er væk, når først regn og rusk har været forbi, så de skulle lige nydes inden.

Det er fredag. Om et øjeblik har jeg weekend. Jeg glæder mig. Der skal strikkes. Og hygges. Og spises. Og nydes. Og elskes. Og…