Jeg har et helt specielt og meget rørstrømsk forhold til solsorte. Det var en stor oplevelse for mig, da jeg for få øjeblikke siden mødte denne lille fyr, som havde travlt med at fouragere, men ikke mere travlt, end nysgerrigheden vandt.
Vi nåede at komme temmelig tæt på hinanden og det var ikke mig, der bestemte afstanden. Jeg stod stille og ventede.
Det var en nysgerrig ungfugl, skal jeg love for. Og en fed orm.
Solsorten er en dejlig fugl! Vi har en af slagsen, der har bygget rede i vores carport, så den flyver lavt hen over hovedet på os, hver gang vi har et ærinde i nærheden. Vores bil får en klat i ny og næ, men det tager vi med :-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
4 kommentarer
Randi
2. juni 2012 at 15:03Solsorten er en dejlig fugl! Vi har en af slagsen, der har bygget rede i vores carport, så den flyver lavt hen over hovedet på os, hver gang vi har et ærinde i nærheden. Vores bil får en klat i ny og næ, men det tager vi med :-)
Liselotte
2. juni 2012 at 15:31Jeg elsker solsorten, Randi. Den kommer med bud om liv og sommer, synes jeg :-)
Rikkeprikke
2. juni 2012 at 14:16Dejlige billeder, og så endda i tørvejr ;)
Liselotte
2. juni 2012 at 15:30Solen skinner og vejret er skønt og meget, meget bedre end sit rygte ;-)