20

Fanget i en byge eller hvordan man bliver frisk i en pokkers fart

Jeg tror, at vejrguderne mener det alvorligt med den regn. Den vælter ned fra oven med indbyggede pauser, som giver mig chancen for at komme ud og snuppe min morgenrunde med kaffe i glasset, så det er jeg ikke sen til.

Jeg tror klokken er lidt over seks, da jeg vågner for tredje gang. Sommermorgener giver mig lyst til at springe ud af sengen. Det er lyset, der er altafgørende for, hvornår mit indre synes, at jeg skal være aktiv i verden. Når der er mørkt, skal jeg bare vegetere, men med de lyse nætters komme, står jeg tidligt op og nyder, at der er lyst og venligt i verden.

Jeg skynder mig i en strik og et par af de bløde bukser, som er en af weekendens fornøjelser. Tæerne får lov til at mærke, at der ingen generende varme er nogen steder. Min ånde kan ses, da jeg når udenfor, men kaffen er varm og jeg nyder, at der dufter uberørt og frisk.

Så begynder regnen. Pludselig og uden varsel åbnes sluserne og regnen vælter ned over mig, kameraet og min kaffe. Der er ingen steder at søge ly og jeg er nået til bunden af haven på den anden side af huset. Jeg småløber, mens jeg holder kameraet, som er gemt under sweateren.

Indenfor kan jeg konstatere, at der skal brygges ny kaffe. Den er simpelthen for tynd nu. Tøjet skal skiftes. Fra inderst til yderst er jeg våd. Jeg fryser også og mine tæer er så sorte, så jeg må vaske dem.

Nu sidder jeg så her. Nyvasket, frisk og med varm kaffe. Det er da til at blive glad af :-)

Du vil sikkert også kunne lide