Søndag er startet skønt med tidlig morgenkaffe i skyggen under halvtaget på terrassen. Klokken 7 var der allerede 22 grader, så det tegner til at blive en af de varme dage igen i dag, men med kaffe, radio og hækletøj går det alt sammen alligevel.
Jeg nød at sidde alene og filosofere lidt over livet og de værdier, vi bærer med os og giver videre. De kan være så forskellige, at det bliver svært at navigere i. Sådan et sted er vi havnet midt i og stormen har endnu ikke lagt sig, så morgenens stilhed var velkommen. Jeg tænker bedst alene. Nu er jeg rimelig afklaret. Det er godt at være det, kan jeg mærke.
Oskar vækkede Kenneth klokken 8. Det sker sjældent, at han er oppe på det tidspunkt, men i dag er han i sving fra morgenstunden og i gang med ukrudtet på gårdspladsen. Bagefter kommer turen til havestien. Til sidst venter en omfattende hækklipning. Vi har mange meter grønt at holde, så der er bevilget en motoriseret klipper og han er glad.
Mig? Jeg vasker sengetøj, lufter dyner, luger urtebed og drikker kaffe. Jeg er svært tilpas :-)
9 kommentarer
Gitte
27. maj 2012 at 17:32holder også af de stille morgener, heldigvis er jeg a meneske noget mere end resten af familien, så det giver gerne nogle stille morgener i weekenderne, jeg nyder dem.
Rikkeprikke
27. maj 2012 at 12:32Sådan nogle stille sommermorgener er en gave for mig, det er noget ganske særligt :)
Liselotte
27. maj 2012 at 11:55Morgenens alenetid gjorde godt. Det jeg bagefter skulle, kunne jeg, fordi jeg nåede at tænke. Det er godt :-)
Det er svært at være menneske. Det er svært at ville det bedste. Nogen gange lykkes det. Jeg krydser fingre, mens jeg nyder sommerdagene :-)
Ulla Røjkjær
27. maj 2012 at 10:46Det er livgivende at have stunder for sig selv…
Dejlig pinse søndag til dig.
Lisbet Bula
27. maj 2012 at 10:39Er det ikke vidunderlig med sommer? Jeg nyter hvert sekund og ønsker mer, mer, mer! God søndag
GitteSP
27. maj 2012 at 09:58At være afklaret…. det er stort. Der må være tænkt store tanker. Håber jeres storm lægger sig.
Rigtig god fornøjelse med havearbejdet.
Glædelig pinsedag :-)
Heidi
27. maj 2012 at 09:52Dejlig søndag til dig :-)
Jeg nyder også en kop kaffe i min elskede krog i haven. Hvor eftertænksomhed,og især kimen til nye og kreative gode ideer tage form…… Elsker min alenetid dér. Man må indimellem søge den, i et hjem med 4 døtre i forskellige aldre :-)
Erika
27. maj 2012 at 09:47Her stormede det også i går. Jeg påvirkes af den slags og får også brug for stilhed til lige at finde mig selv igen, finde ud af hvad jeg mener, hvor meget jeg mener det og også hvorfor.
Herhjemme handler det vist mest om, at det er svært at være 14 år. Nogle gange er det også svært at være en mor til en på 14, synes jeg.
Hav en dejlig solskinssøndag. :-)
Britta A
27. maj 2012 at 09:47Ja, det er utrolig vigtigt at tænke igennem, når man har et fredfyldt hjørne for sig selv. En befriende måde at komme videre på til alt det andet, som venter på at blive gjort. Dejlig søndag til dig !