Så er morgenens aftaler overstået. Dagsformen er efterhånden ved at ligne den, jeg er vant til. Der har været nogle dage, hvor jeg har haft brug for at restituere og finde kræfter, jeg havde gemt temmelig godt, men ved udsigten til et par fridage, kan jeg klare det meste.
Min bil er hjemme efter en tur på værksted. Av! Det gjorde ondt. Meget. Nu er jeg glad igen.
Jeg ♥ ELSKER ♥ min Romeo. Jeg er så barnlig, men der er ikke noget at gøre. Jeg har så meget glæde ved at køre bil og jeg fandt hjem, da jeg fik min første Alfa Romeo. Vi passer sammen. Vi er lige hidsige, tror jeg og jeg har glædesbobler i maven, når vi tager turen ned på motorvejen ind imellem.
Om lidt skal vi ned og rende frit. Der er ikke mange uger til, at vi rammer Die Autobahn og jeg træder til, for lige at mærke, om vi virkelig er bedste venner. Jeg tror på det :-)
Jeg elsker at køre bil. Jeg er bedst som chauffør, men jeg kan sagtens være passager. Jeg er god til at finde strikketøj, bøger og spil frem og abstrahere fra, at Kenneth og jeg ikke altid er helt enige om, hvordan man kommer frem i verden. Jeg holder min mund. For det meste.
Sommerferien venter forude. Nu er Romeo i topform. Så mangler vi bare lige, at jeg kommer det også, men speederfoden er altid klar :-)
10 kommentarer
Lisbeth Bula
16. maj 2012 at 18:59For meg er bilen til for å komme seg fra A til B, men selvsagt er komfort en viktig faktor. Svært gjenkjennelig ble det med rollebeskrivelser av sjåfør versus passasjer. Jeg klarer nemlig å holde munn som passasjer… i blandt! Og å lese bøker på norske veier er som å invitere bilsyken inn! ;-D.Så enten kjører jeg selv -ellers får sjåføren en levende GPS som ikke alltid er så verdsatt , hihi
Liselotte
17. maj 2012 at 09:16Jeg er bare frygtelig bil- og fartglad, Lisbeth, så derfor elsker jeg min bil ;-)
Jeg tror, at vi to er akkurat så værdsat, som vi kan holde mund til ;-)
Frau Putz
16. maj 2012 at 12:30Vi klarede ikke turen til Hjørring på de 20 minutter, du mente det kunne tage ;o) Men vi var jo heller ikke kørende i en alfa.
Jeg fik skam takket min far for hans bidrag til motorvejen – og han åd den, helt uden at opfatte ironien. Jow-jow…
Hyggeligt at hilse på dig IRL, Liselotte. Godt vi kom forbi på et tidspunkt, hvor der var tid til en lille sludder. Sikke en garnfest. Jeg har stadig tømmermænd…
KH Karina
Liselotte
17. maj 2012 at 09:15Karina, jeg forstår ingenting, for det kan da ikke have været garn, der tog fart fra kareten, hvad? ;-)
Godt du takkede far, for vi er jo nogen, som er svært taknemmelige for ind imellem at prøve at være den absolut eneste bil på motorvejen ;-)
Jeg er SÅ glad for, at I kom ind og sagde hej. Det var dejligt at hilse på tre dejlige kvinder med masser af smil og overskud og hvis du så lige gider lade være med at være så høj en anden gang, ik’? ;-)
Anne Cathrine
16. maj 2012 at 11:17Det var godt, at Romeo blev rask igen. Jeg ved hvor meget du har savnet ham ;)
Liselotte
16. maj 2012 at 11:27Ja, han var sørme savnet og jeg er glad nu :-)
Lone Veggerby
16. maj 2012 at 11:01Born to be Wiiiillldd
Liselotte
16. maj 2012 at 11:27Vi elsker ham, Lone. Han er lækker, er han… og du er heller ikke ked af at træde til ;-)
Tove
16. maj 2012 at 11:00Jeg synes du skal sætte dig ned med benene oppe, og se Cars – ;O) Rigtig god dag – jeg er så heldig at have fri til på mandag :)
Liselotte
16. maj 2012 at 11:26Heldige Tove! Jeg skal arbejde i dag og igen fredag, men jeg nyder nu alligevel hjemmearbejdsdagen :-)