48

Det går jo alligevel… eller hvordan vi nåede omtrent i mål i røjsere og sweatre

Det har været en kamp mod tiden og ikke mindst elementernes rasen, så der er omrokeret, forkastet, nyarrangeret og flyttet vel mindst et ton garn nu, hvor åbningsdagen er kommet. De oprindelige ideer måtte forkastes, for nok lover de tørvejr fra nu og i dagene frem, men i går, da alt garnet skulle indenfor i teltet, var der heldagsregn og begrænsninger, så vi endte med garnøer og ingenting op mod teltdugen og pas på med, at vi sørger for, at alle kan komme omkring herinde og Hanne skal have en rigtig god plads og… og…

Vi har løbet kilometer over gårdspladsen iført gummistøvler, sweatre og uklædeligt fladt hår. Lone har gjort en KÆMPE indsats. Hun er grunden til, at vi endelig er i mål. Finpudsningen mangler og blomsterkrukkerne, den hjemmebagte kage og fysisk og mental overskud må vi tænke os til, men jeg tør godt love, at der er garn. Godt garn.

Fantastisk garn til fede priser!

Lone og Ella har lovet at hjælpe. Mor kommer forbi og gi’r en hånd. Kenneth og jeg er helt trygge. Det er de sødeste og sjoveste mennesker, som kommer og hjælper og jeg er sikker på, at weekenden på alle måder bliver hyggelig, sjov og fuld af grin.

Vi er klar. Vi glæder os. Vi håber, at vi ses :-)

Du vil sikkert også kunne lide