Måske vi bare skal indoperere en chip

Der er vist ingen, der er i tvivl om, at jeg er vild med ham, jeg deler livsvej med. Tænk engang at man kan vælge helt igennem rigtigt, når man kun lige er atten somre gammel, men det gjorde jeg, da jeg besluttede at vende om og blive på toget til København i stedet for at stå af i Hobro, som jeg stod klar til, fordi tvivlen ramte mig og jeg egentlig ikke var sikker på, at det var en god idé at tage over til ham sjællenderen, jeg havde mødt på ferien i Spanien.

Det var det, skulle det jo vise sig og sådan kan små, friske og hurtigt truffet beslutninger have indflydelse på resten af livet. Hver eneste gang vi siger ja, siger vi også nej og omvendt. Det er svimlende verdensforrykkende at begynde at tænke hvad nu hvis…, så det er ikke noget, jeg bruger tid på. Jeg glædes bare hver eneste dag over, at jeg er havnet lige her, hvor jeg er. Jeg tænker, at det er så utrolig heldigt, at jeg ramlede ind i ham her, fordi han gør mig hel og  fordi vi sammen kan klare omtrent det meste. Det har vi allerede gjort. I hvert fald det værste. Vi kan, når bare vi er sammen.

Ikke alene er han et dejligt menneske med et smukt og rummeligt sind, men jeg beundrer også hans evne til at tænke store tanker. Hans mod, og hans evne til at ville, gør en forskel i vores liv.

Ind imellem er det lidt ligesom Find Holger at bo sammen med ham. Han er ikke der, hvor jeg forventer. Han er væk. Han er ude at fouragere. Han er i gang med at opfinde og udvikle. Han skal lige… og sådan har det altid været, så en skønne dag vænner jeg mig sikkert til, at med det følger distraktionen, som gør, at jeg ind imellem skal finde telefonerne i køleskabet, nøglerne i urtepotten udenfor hoveddøren og hans mobil liggende på forsædet i min bil, når jeg for længst er taget hjemmefra og derfor er nødt til at vende om og aflevere, fordi han har en forretning at passe.

Han er sjovt selskab. Han er altid i gang med et eller andet nyt og spændende. Lige nu ligger fokus naturligvis på hans forretning, som drives med passion og stor kærlighed til både garn og kunder. Han er altid på jagt efter den gode handel, som kan komme hans kunder til gode. Han bruger lang tid på at lede efter det helt rigtige og han helmer ikke, før han rammer præcis det produkt, han ønsker og til en pris, som gør både ham og hans kunder glade. Jeg synes, at han er hamrende dygtig til det.

Det absolut nyeste på garnfronten er et helt nyt produkt, som endelig er faldet på plads. Jeg har lige sendt labels til producenten, som skal indfarve, spinde og emballere efter Kenneths specifikationer. Det er så spændende, at jeg slet ikke kan vente. Det bliver en tynd, smuk tråd babyalpaca til absolut fornuftig pris. En pris de fleste af os sagtens kan betale. Løbelængden bliver, så garnet kan anvendes til smukke, spindelvævstynde strik eller som følgetråd og farverne er fantastiske.

Jeg glæder mig. Jeg glæder mig til garnet, men mest af alt glæder jeg mig over, at han kan holde mig ud.

PS – nogen siger, at nogen har bestilt et kæmpestort telt til levering og opstilling ude på gårdspladsen i forbindelse med Kenneths Åbent Hus den 11.-13. maj og nogen siger også, at det kan jeg bare lige modtage, når det sikkert ankommer lige om lidt, fordi nogen liiiige skal…