Boulevarden med vrangen ud eller hvordan små overraskelser gør tirsdag ekstra skøn

Boulevarden er en af Aalborgs travle hovedstrøg. Her kører mange biler og ikke mindst et utal af busser hver eneste time af døgnet.

Boulevarden blev byfornyet i 2005. Gaden fik allétræer, smukke, granitflisebelagte fortov og interessant udformede “hinkesten” i jern, som får lov til at forvitre. Også gaden fik ny udformning. Til den havde de en indsnævring og en ny belægning. Smukke granitsten fra Kina. Sytten millioner kostede belægningen, men så var den også imponerende elegant. Og så kom den første reparation af den ny belægning. Og igen. Og endnu en gang, for der var nogen, som havde forregnet sig og glemt deres uddannelse i vejplanlægning og derfor også deres modeller for vejbelastning.

Granitfliser med fuger er ikke nogen god idé, når trafikken er både tung og tæt. Ingenting holder. Alting revner. Både gadens belægning og husene omkring.

I sommeren 2008 kapitulerede man, opgav flere reparationsarbejder og begyndte arbejdet med at bryde granitbelægningen op og erstatte den med asfalt. Sådan!

Tyve millioner kroner senere har Aalborg en asfalteret Boulevard og en slunken kommunekasse, men i solskin er alle boulevarder smukke og så skal skoene da heller ikke blive alt for små, for asfalt er da i hvert fald praktisk.

Som sagt er Boulevarden en tæt trafikeret vej. Her er masser af støj, så jeg blev så glad, da jeg sneg mig ind i en af gadens baggårde, hvor jeg pludselig fandt noget, som sendte mig tilbage til en skøn forårsdag i Amsterdam, hvor små, intime haver mellem tætliggende karréer er noget af det, som blandt andet gør De Pijp så utrolig charmerende.

Inde bag Boulevarden fandt jeg en samling små haver. Størstedelen af dem er private, men jeg er sikker på, at ingen blev sure over, at jeg sad et øjeblik på en bænk, som stod placeret på et åbent stykke, som indbød til en pause, mens jeg nød vandet og frugttræets blomstring.

I solen var der så varmt, at jeg måtte smide jakken. Bare ti minutter nåede jeg, men de gjorde en forskel resten af dagen.

Nu er jeg hjemme. Solen skinner fortsat. Der er varmt udenfor og Oskar er ikke til at drive indenfor. Han ligger på terrassen og leger strandløve og han gider knapt løfte hovedet, når vi går forbi. Han er også tosset med at suge lidt d-vitamin. Vi er sådan i underskud, så i dag er en gave. Tak, siger jeg bare :-)