Lørdag blev godt brugt på at få overstået en del uopsættelige ærinder. Kenneth indvilligede i at agere chauffør og så gik turen ellers ud i næsten alle afkroge af byen. Hid og did. Ind og ud og op og ned. Vi var oven i købet i City Syd og det er altså lige til en medalje, når man kender os. Vi er talentløst utålmodige og ikke specielt gode til storcentre, men det gik smertefrit. Til sidst nåede vi enden af listen med ting, som skulle overstås og tog en rask beslutning.
Vi kørte ad kringelkroge og småveje og endte ude omkring Poulstrup Sø. Bare et øjeblik, men langt nok til, at vi nåede at trække vejret helt ned i maven, hvor det hører hjemme. Nogen gange føles det, som der er langt derned, men vi fandt begge to vej, mens vi frøs med anstand, for generende varmt var der i hvert fald ikke. Snart maj og stadig med behov for vinterfrakken. Den er da helt gal, men anemonerne svigter aldrig.
De er snart et overstået kapitel og skal gerne afløses af alt det grønne løv, som stadig lader vente på sig, selvom bøgen endelig er sprunget ud. Forsigtigt og tøvende står den langs landeveje og alléer og folder pragten ud til glæde for alle os, som ikke kan vente længere.
Mens vi lod os omgive med starten på grønt løv lod vi os rive med at forventningens glæde og fik vendt sommerferien, som endelig er faldet på plads og bestilt. Vi har, som vi plejer, været vidt omkring, men med kompromisets kunst og en god portion tålmodighed, imponerende få vredesudbrud, kun tre “jeg kaster håndklædet i ringen, så nu kan I fandeme selv finde ud af det” og en trussel om at blive hjemme i haven er det endt med en uge i Toscana efterfulgt af en uge ved den franske Riviera og med alles billigelse. Det ser indbydende godt ud. Andet er der ikke at sige om det.
Vi er så glade og taknemmelige for, at Oline og ikke mindst hendes søde kæreste gerne rejser med. Det er ikke noget vi forventer, men vi glæder os over, at det endnu et år bliver sådan, at vi får lov til at nyde hendes rejse mod voksenlivet i tætte to uger. Hun er en god rejsekammerat med masser af mod på oplevelser og positiv tilgang til rejselivet og vi har indtryk af, at det samme gælder kæresten, så jeg er sikker på, at der er god grund til at vi glæder os allerede :-)
18 kommentarer
Anita
29. april 2012 at 11:35Uhm, Italien – man kommer til at sukke frydefuldt ved tanken. Der er nu ikke noget som lyden af chikader til at få hvilepulsen helt i bund.
Apropos, så er Poulstrup sø heller ikke værst. Har ikke selv været der i mange år. Måske er det ved at være tid til et genvisit – trænger slemt til at trække vejret helt ned i tæerne for tiden. Ser, som du, voldsomt frem til sommerferie og lavere tempo :-)
Liselotte
29. april 2012 at 14:27Det bliver skønt med en tur ned, hvor tempoet er til at følge, Anita ;-)
Nogen gange må man gennemtvinge pauser og vejrtrækning. Jeg prøver…
GitteSP
29. april 2012 at 11:21Åh, hvor skønt at have sommerferien på plads i god tid! Her er 8 dage lig med god tid for den ene af os! Vi har nydt godt af Italien de seneste fire-fem år – det nordlige Italien er helt og aldeles fantastisk. Rigtig god fornøjelse.
God søndag !
Liselotte
29. april 2012 at 14:26Jeg er også vild med det nordlige Italien, Gitte. Faktisk med hele Italien :-)
Gitte
29. april 2012 at 11:15Vi skal også til Italien, men ikke Toscana, jeg vil rigtig gerne, men det bliver jo nok også min tur på et tidspunkt. Her savner vi også varme. Vi holder mindstes fødselsdag og det er første gang, at de ikke kan være ude og lege hele tide, det er for koldt, selv om de leger der ud så kan de ikke holde varmen i deres forårjakker, pyt for heldig vis har vi spandevis af LEGO og det kan de få timer til at gå med. Min lille tur med drengene i haven, fik mig til at indse at en arbejdsdag i haven er nødvendig for ukrudtet er åbenbart ligeglad med, at vi ikke har haft noget varme.
Liselotte
29. april 2012 at 14:26Italien er så meget mere end Toscana. Italien er et skønt land, synes jeg. Som barn var jeg der gentagne gange. Med Kenneth og børnene har jeg været i Toscana en enkelt sommer og jeg glæder mig altså stort til gensynet, men jeg ville lige så gerne til Napoli eller Rom eller Ostia eller Ortona ved Adriaterhavet eller… :-)
Lene
29. april 2012 at 11:00Jeg gad godt Toscana, en skønne dag skal det lykkes :-) Forventningens glæde er næsten den største, og det er så godt, når de unge gider at rejse med. God søndag til jer
Liselotte
29. april 2012 at 14:22Jeg glæder mig meget til gensynet, Lene. Jeg er sikker på, at jeg vil trives der :-)
Rikkeprikke
29. april 2012 at 10:46Det lyder som en dejlig sommerferie :) Vi har også snakket om Frankrig, der har vi aldrig været sammen, det kunne vi egentlig godt tænke os. Vi får se :)
God søndag til jer :)
Liselotte
29. april 2012 at 14:22Frankrig er et kæmpestort land. For et par år siden fik vi endelig taget hul på andre dele end Provence og Rivieraen og der er vel nok meget andet Frankrig, end lige det. Der er utrolig smukt inde i landet. Jeg er især meget betaget af områderne omkring Parc naturel régional des Causses du Quercy. Cahors ligger ikke langt her fra. Der er bjergtagende smukt omkring floden Lot.
Normandiet har forlængst erobret mit hjerte, så her vil jeg også gerne anbefale at ferien går til, men kun hvis man ikke er til høj sol, men mere til sådan en badeferie a la Løkken, hvor man risikerer både det ene og det andet, men der er altid varmt og rart og befolkningen er skøn :-)
Katrine
29. april 2012 at 10:09Elsker også Toscana. I år vil turen dog begrænse sig til Frankrig. Især den sydlige del.
Det er en gave, når de unge mennesker fortsat gider tage med mor og far på ferie. Det skal nydes så længe det varer. I er heldige er I. :-)
Liselotte
29. april 2012 at 14:12Vi snupper både og i denne omgang, Katrine, men jeg glæder mig umådeligt meget til noget andet end den franske riviera også, så Italien står højt på min liste over ting, jeg venter utålmodigt på ;-)
Therese
29. april 2012 at 09:37Toscana! Åhhh, suk. Jeg elsker Toscana. Kan anbefale “agriturismo”, bo på bondegård. Send mig en mail, hvis du vil ha links osv på det fedeste sted, hvor vi boede, i Lucca provinsen. Tæt på Luca, Piza og Firenze.
Dejlige billeder. Her er der næsten ingen anemoner længere, og jeg synes næsten ikke jeg fik nydt dem nok.
Liselotte
29. april 2012 at 09:45Tusinde tak for dit tilbud om at dele, Therese :-)
Vi har bestilt allerede og jeg har fundet en skøn gård langt ude på landet med en lille, istandsat lade, vi har lejet, men måske næste år :-)
Violykke
29. april 2012 at 09:30Åh det lyder skønt. Jeg har sendt sønne til Jersey på sprogrejse, manden har ikke ferie samme tid som mig og datteren heller ikke …… Men men vi har jo købt sommerhus i Sverige, så der tager jeg op, der skal stadig laves lidt :0) og der er men masse jeg skal ud og se. Eller måske en afbudsrejse …….. Ja alt er åbent, når man er sig selv.
Liselotte
29. april 2012 at 09:43Sverige og sommerferie lyder som sød musik i mine ører, så jeg er sikker på, at det bliver skønt også selvom selskabet mangler. Nogen gange er det jo den skønneste frihed, at man kun er sig selv til at træffe beslutninger :-)
kim
29. april 2012 at 09:02Toscana, det bliver godt – af så mange grunde. maden, naturen, vejret på de kanter.
Her skal man bare til Bornholm…
Liselotte
29. april 2012 at 09:15Jeg glæder mig til gensyn med Toscana, Kim. I mit voksenliv med Kenneth, når vi engang ikke har selskab på rejsen, skal Toscana udforskes og ikke kun Toscana, men store dele af Italien. Jeg er vild med Italien, men der er andre i familien, som er mere vilde med Frankrig, så… jeg venter tålmodigt.
Bornholm? Det ville jeg gerne. Jeg har aldrig været derovre, men ville elske at besøge øen. Jeg hører kun godt om den og en del af mig stammer derovre fra, så det kunne da være sjovt at se nogle af de steder, jeg ved, at min slægt har tilknytning til.
Jeg er sikker på, at det bliver skønt for jer :-)