Kan du mon gætte, hvor man kan komme forbi næsten uanmeldt og drikke lakridste af lilla krus? Det er et sted, der er godt at være. Man kan synke helt ned i sofaen og bare sidde. Stille. Man kan nyde, at lyset vælter ind af meterhøje vinduer og solen varmer rygstykkerne. Man kan grine og græde og bare elske, at man er sammen med en, som gør godt helt derind, hvor hjertets inderste kringelkroge er.
12 kommentarer
Yrsa
26. april 2012 at 19:23Hver gang jeg læser om jeres særlige venskab smiler jeg og blir også en lille smule trist over jeg ikke har sådan en veninde og dele mine sorger og glæder med.
Liselotte
26. april 2012 at 19:45Jeg er også meget taknemmelig for at have Ellas dejlige venskab, Yrsa :-)
Liselotte
25. april 2012 at 15:04Det var vist ikke særlig svært ;-)
Britta
24. april 2012 at 13:36Mit gæt : Det kan kun være hos Ella <3
Therese
24. april 2012 at 11:04Jeg behøvede kun at se de lilla krus, før jeg vidste det var dejlige Ella :-)
Lisbeth K
24. april 2012 at 07:21I to klæder simpelthen hinanden. Bedre selskab fåes ikke, det er jeg sikker på.
Liselotte
24. april 2012 at 07:23Det gør vi, Lisbeth. Faktisk huskede jeg at sige akkurat det (med andre ord) i går, da vi sad der i sofaen og nød alting :-)
Liselotte
24. april 2012 at 07:16Det var så dejligt lige at dumpe forb og Ella er jo – heldigt nok – flyttet ud ved siden af Olines gymnasium, så der er ind imellem to fluer at slå med ét smæk :-)
Trine F
23. april 2012 at 19:21Den var for nem Liselotte ;-)
Dejligt at have nogen at hygge med
Ella
23. april 2012 at 18:58Det er svineheldigt at bo på din rute, Liselotte – det var nogle gode timer – på alle måder :-)
Tante T
23. april 2012 at 18:52Behøvede intet link for at gætte rigtigt :) Det både lyder – og ser – rigtig rart ud…
Sidse
23. april 2012 at 18:52Ella er heldig at bo om hjørnet, det er du vist også.