13

Kampe skal vælges med omhu

Mandag er sej at få taget hul på. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, for jeg har haft en dejlig weekend fyldt med meget af det, jeg holder af. Alligevel synes jeg, at den var alt for kort. Der er stadig en masse, jeg ikke nåede. Stadig projekter, som må vente. Stadig mennesker, som ikke blev besøgt og ideer, som endnu ikke har fået luft under vingerne.

I hverdagen er jeg som regel alt for træt til meget andet end ingenting, når jeg kommer hjem fra arbejde. Energi er en mangelvare og jeg spiser d-vitaminer og opsøger frisk luft og gode oplevelser, men oplever alligevel, at der er alt for lidt overskud. Det kommer sikkert med foråret og sommeren, som det plejer, men der er langt derhen i år, synes jeg.

Nogle dage må man aktivt beslutte, at tingene skal være anderledes. Man må stå fast og insistere. Ikke vakle, men tro på, at det lader sig gøre. Man må fremad. Målrettet.

Andre dage monterer man rigelige og overdrevne mængder bling og satser på, at det blænder, så ingen opdager, hvor træt man er.

I dag er sådan en dag.

Pas på derude. Jeg blænder. Og det er ikke med mit vid ;-)

Du vil sikkert også kunne lide