Med tilbageholdt åndedrag

En stille morgenstund alene i eget selskab er ikke det værste at indlede lørdagen med, så sådan blev det.

Jeg tændte stearinlys for at jage det skumle, mørke og grå vejr lidt af vejen. Jeg bryggede kaffe, tændte radioen og hentede strikketøjet, for jeg var næsten ved vejs ende med Imogen Tee. I går fik jeg endelig samlet ærmer og bul og fik lavet raglanindtagningerne, så jeg kun manglede den sidste, afsluttende kant af retriller, inden overskydende tråde kunne hæftes og trøjen skylles op.

Den har været sjov at strikke med mønsterborten på forstykket. Jeg har lavet lange ærmer. Jeg er ikke til strik med korte ærmer. Jeg er i det hele taget ikke til sommerstrik. Jeg er til strik. Bastabum. Nu kom der lange ærmer i. Smalle og så lange, at de kan trækkes helt ud over hånden, som jeg kan lide det. Og så glemte jeg, at jeg ville ommøblere halsudskæringen og det var altså en fejl, for jeg synes, at den er fejlkonstrueret, men det går an og jeg er sikker på, at jeg kan trække den lidt i facon, når den kommer ud af maskinen om et øjeblik. Jeg krydser i hvert fald fingre.

Det var blevet helt lyst, da jeg var færdig med de sidste øvelser og jeg kunne konstatere, at der ikke var mange tre gram til overs af den grå Blackhill Højlandsuld. Til gengæld er der stadig masser af den tynde uld/cashmere, som er brugt som følgetråd og til sidst vil gøre strikken helt uimodståelig blød og luksuriøs. Der var mere højlandsuld på hylden, men sikke præcist det endte og dejligt, at jeg ikke skulle tage hul på endnu et nøgle.

Og så blev vaskemaskinen færdig… eller lidt om hvorfor man aldrig nogensinde skal tro, men altid skal vide…

Jeg har jo fået ny vaskemaskine. Den er et af flagskibene og med alskens teknologi, en millionmilliard forskellige muligheder for at indstille til højre og venstre ligesom den selv har en vifte af skånsomme programmer. Et af dem er et uldprogram, som skal være absolut skånsomt og lige til at kaste trøjer i, men det er en gammel løgn, kan jeg konstatere.

Jeg har vasket mere end et stykke strik i den og jeg har tænkt, at den har en tendens til at filte tingene. Jeg har forsøgt mig med forskellige indstillinger og mente nu, at jeg havde fundet programmet, der kan vaske strik. Sådan er det så ikke helt, men det er heller ingen katastrofe. Det er bare pokkers tæt på.

Min nye Imogen Tee er filtet til den tætte side. Mønstret er ikke helt så tydeligt, som jeg kunne ønske det. Til gengæld er den stadig meget, meget smuk og så blød, så jeg er helt og aldeles overbevist om, at det ikke er sidste gang jeg strikker i den garnkombination og siden vasker på det program. Lækkert, lækkert og lækkert er det, men det ville være løgn at sige, at det ikke er filtet en smule og en gentagelse kunne være totalt hovedløst med andre stykker strik.

Måske det er håndvask fremover, som også chefen foreskriver? Måske, sagde jeg ;-)