43

Tænk engang…

– at hun er min til låns lidt endnu og halvt mig, for det er eddermugme ikke til at få øje på udenpå. Måske indeni og humoren deler vi, ligesom jeg bilder mig ind, at vi har andre ting til fælles, men ikke udenpå, hvor hun bare er en klon af sin far. Ham kan jeg jo ret godt lide, så det er kun dejligt og jeg klager ikke.

Om et øjeblik er hun i gang med at snige sig til en øvelse i at flytte hjemmefra. Om to øjeblikke er hun i gang med at snige sig til mine bilnøgler. Om tre øjeblikke gider hun sikkert aldrig mere holde sommerferie med os. Om fire øjeblikke er hun væk og kun hjemme, når det passer i hendes kram og om fem øjeblikke er mine kram reduceret til ingen, men mit vasketøj lige akkurat det samme.

Om seks øjeblikke har jeg vænnet mig.

Lige nu trækker jeg ALT, hvad der kan trækkes af nydelse, nærvær og grin ud af hende. Lige nu, hvor hun stadig er min. Til låns. Lidt endnu.

Du vil sikkert også kunne lide