20

Nogen gange…

– er man bare heldig, som i rigtig heldig!

Min forkølelse var ved at sætte sig til noget, jeg kan leve med, men mens det stod på, sneg en rest sig i retning af ørerne. De gjorde ondt i morges. Begge to. Og bihulerne. Alligevel vovede jeg det ene øje og meldte mig rask fra i morgen. Jeg trænger i dén grad til at føle mig som en del af verden igen og nu ser det ud til, at det blev ved truslerne, for jeg har ikke videre ondt hverken det ene eller det andet sted. Jeg har nyst en enkelt gang i dag og det er ikke mange gange, jeg har været nødt til at snyde næse. Jeg kan endda dufte igen. Appelsiner. Og rom…

Jeg var også heldig med denne omgang marmelade, for det er lavet sådan lidt “hylden hen og så lidt af det brune” og det smager simpelthen helt igennem vidunderligt. Appelsiner, muscovadosukker, grofthakkede mandler i rigelige mængder og så ellers en fornuftig sjat af den mørke rom, inden det blev hældt på glas. Jeg glæder mig sådan til at servere det til en ost og en skive godt brød i weekenden.

PS – det allerbedste er, at jeg igen er omtrentrask og det er altså ikke så ringe endda :-)

Du vil sikkert også kunne lide