Jeg har lovet mig selv ud som chauffør om lidt. Tidspunktet er sådan lidt elastisk, for det er unge mennesker, jeg skal køre. De skal jo sove. Længe. Og så kommer de tumlende op og har travlt.
Så er jeg klar, for jeg var tidligt oppe, som jeg plejer. Jeg øver fortsat i ikke at stå op alt for tidligt, men jeg er vågen og nyder så i stedet, at jeg kan ligge og læse under dynen, inden jeg brygger morgenkaffen. Sammen med den fandt jeg lidt garn og satte mig med radioen tændt. Her sidder jeg så endnu…
Kenneth er endelig oppe. De unge mennesker rumsterer oppe i den anden ende af huset. Der er liv allevegne. Jeg sidder midt i og nyder det.
Jeg har fundet guldet mor forærede mig for en tid siden. En stak gamle opskrifter, nogle aldrende Alt om Håndarbejde og broderier i massevis. Skønne ting, som jeg sætter virkelig stor pris på.
Jeg var seks, da mor købte denne kalender og gik i gang med at brodere. Er den ikke skøn?
Flittig har hun altid været. Jeg husker hende altid i gang med at sy, strikke eller hækle og alt vores tøj var frembragt af mor, som også syede de mest fantastiske kjoler til vores afdansningsbal. Der var skørter med godt med tyl, strut og krads. Der var sløjfer og kunstfærdigt arrangeret hår, for frisøruddannet var hun jo, men det var nu mest hverdagen, der fyldte. Hun syede de fineste ting til os. Hun startede med at strikke og hækle, men sidenhen har vi måske nægtet og hun har fundet symaskinen frem, for jeg husker egentlig kun hjemmestrik og -hækling fra vi var helt små.
Nu spørger du nok, om vi havde sådan et udstyr og ja da! Jeg har endda fotos af os et eller andet sted. Kjolerne husker jeg fint. Mor havde valgt blåt i stedet for pink til kontrastkanterne, men ellers var de akkurat som på billedet. Selv skoene havde vi magen til. Og ankelsokker. Og pyntetrusser med blonder på bagdelen. Åh jo…
Og apropos det med at ting går i ring og man på en eller anden måde når skelsår og opdager, at der er ting, man ikke ønsker at gentage, så er her små, fine og hjemmelavede kraver til at forny garderoben med. Jeg har hæklet de kraver, jeg skulle gå med, men jeg har en ide om, at de netop er oppe at vende igen. Jeg har opskriften og endnu en stak blade, jeg slet ikke er nået til at kigge i. Jeg glæder mig. Måske der er tid senere i dag.
28 kommentarer
Jytte
7. april 2012 at 23:19Ja, Liselotte! Broderi er godt håndarbejde, og så er det rigtig fint at arbejde med, når nakke og skulder værker efter for meget strikning ….
Glædelig Påske
Jytte
http://www.danishknitdesign.com
Karin
7. april 2012 at 19:14Hvor har I da været smarte – sikke fine kjoler – omend lidt til den korte ende ;-)
Kraver har jeg båret rigeligt af i min barn- og ungdom, og jeg får nærmest tics når jeg ser en. Det hører fortiden til – og så taler vi ikke mere om det. Basta.
;-)
Jytte
7. april 2012 at 14:28De broderibøger bl.a. havde jeg ogå, da jeg var ung; men jeg har ikke været flink til at gemme. Hver gang, der skete en ny drejning og en ny flytning i mit liv, blev der ryddet lidt for grundigt ud. Jeg har imidlertid rådet bod på det i de senere år. Vi havde en overgang en lille vintage håndarbejdsforretning her i Rørvig, hvor jeg bor, og der har jeg erhvervet mange skatte både på tryk og fysiske ting som fx et stort, groft, håndvævet hørlagen med broderet monogram, som jeg bruger som dug til ‘fine’ middage.
Og så glæder det mig naturligvis overordentligt at ‘møde’ en strikkeentusiast som dig. Jeg strikker også hele tiden. Har altid 3-4 strikketøjer i gang. Lige nu er der dog ved at være ryddet op i det. Jeg monterer for tiden tre cardigans. Men når de er færdige, skal jeg i gang med et nyt og spændende arbejde. Min meget søde nabo, som altid er klar til at hjælpe mig, når jeg ikke kan finde ud af computeren. ønsker sig nemlig en Fair Isle sweater strikket i orginalt garn, og den glæder jeg mig helt vildt til at arbejde med.
Happy Knitting
Jytte
http://www.danishknitdesign.com
Liselotte
7. april 2012 at 15:03Ja, Happy Knitting til dig også, Jytte. Det er skønt med håndarbejde og jeg holder af det meste af slagsen :-)
Broderiet har jeg aldrig gjort meget i, men jeg holder faktisk overordentlig meget af det også, for det er afstressende på den skønneste måde og det giver også god plads til at lege med farver og former :-)
Helle Mortensen
6. april 2012 at 23:41Her er muligvis tale om en erindringsforskydning – men jeg er s’gu ret sikker på, at min søster og jeg havde præcis de kjoler (vi var altid ens klædt, til min søsters store fortrydelse!) – hæklet af Fastrene. Det var tider, var det!
Liselotte
7. april 2012 at 12:03Vi var også ens klædt, hvilket kunne irritere os begge grænseløst, men med årene opgav mor at bestemme og vi fik lov til at være de to mennesker, vi er :-)
KirstenK
6. april 2012 at 15:36Også jeg tror jeg har hæklet de kraver der skulle anvendes på egen beklædning, men at de er inde i varmen i gen har du vist ret i…til en lillepige kjole synes jeg de kunne være fanatastiske… Godt søstren din er fit for figth igen…og rigtig god rest påske til dig!
Liselotte
6. april 2012 at 16:24Måske kommer Oline og beder om en krave, Kirsten… og så hækler jeg da en, men ikke før ;-)
– god påske til dig også :-)
Sidsel
6. april 2012 at 14:29Nej, det var Februar måned..
Liselotte
6. april 2012 at 16:24Denne er kun med fugle, men jeg husker også andre med planter og dyr :-)
Sidsel
6. april 2012 at 14:26Først, det er en dejlig bil. Den ligner en lille vred bille forfra. :-)
Uha, så flittig de mor har været. Sikke et dress. Jeg husker en hæklet bikini som var 100 år om at tørre og en vældig fin rød bøllehat:-)
Meget søde små broderier. Fandt et gammelt broderi fra Januar måned, med vintergækker på, og et lille påskedigt i bunden, da jeg ryddede op i min mors ting. Jeg anede ikke hun broderede.. Og tænker så nu, at det måske var fra det hæfte:-)
Liselotte
6. april 2012 at 16:23Uha, som Liselotte er glad ved den bil, Sidsel. Den er jo støbt præcis til mig og du har ret; den ligner en vred bille forfra. Jeg elsker den allerede :-)
Marianne
6. april 2012 at 12:25Det var da de smukkeste broderimønstre du der har fået fat på – ikke at se på stilen at de er over 40 år- nostalgi på den gode måde.
Hæklede kraver – Åhh nej ikke igen – nå ja jeg behøver jo ikke gå med dem ;0))
Liselotte
6. april 2012 at 16:22De er rigtig skønne, Marianne. Jeg bliver nok nødt til at bruge dem på et eller andet :-)
Tante T
6. april 2012 at 12:17Smiler, ja, vi var heldige, os med de flittige mødre. Kjoler, bøllehatte og endda en bikini…
Tænker jeg har gået med de pyntekraver jeg skal, – er de virkelig fremme igen??
God påske til dig :)
Liselotte
6. april 2012 at 16:22Den hæklede bikini, som aldrig nogensinde nåede at blive tør, når man havde badet og som altid gled ned, så man følte, at man havde trusserne hængende mellem knæene, den husker jeg også ;-)
– og en rigtig god påske til dig, Tante T :-)
HanneC
6. april 2012 at 12:09Jep, hæklede og strikkede kjoler var også en del af vores hverdag, sammen med rullekravebluser i 4×4 rib og med brede striber, og for det meste lavet i Hjerte Crepe.
Kalenderen er en af mine yndlings fra HF og fuglene er så tidstypiske med farver og kanter og alligevel dejligt genkendelige.
Kraverne kommer heller ikke på tapetet her i butikken :-)
Liselotte
6. april 2012 at 16:19Vi to har bare sådan nogle fotos, som ligner hinanden til forveksling, Hanne. Det er SÅ sjovt… og hold da kæft, hvor var vi ind imellem grimme ;-)
Lisbeth Vissing
6. april 2012 at 11:54Jeg har også været tidligt oppe og nyder kaffen og roen. Desværre uden strikketøj. Jeg blev opereret i skulderen i Januar måned og indtil NU er genoptræningen forløbet godt. MEN nu har jeg så strikket for meget, jeg kan ikke løfte den og den er ØM som i mega øm, og jeg har endda lige modtaget nyt garn fra Kenneth. ØV øv øv. Is må der til. På skulderen altså og ikke udenfor.
Jeg må vidst bare prøve at slappe af her i vores dejlige stråtækte fritidshus på Mors. MEN det er ikke let når jeg nu plejer at slappe af med strik. Heldigvis får jeg børnebørnene på påskeferie og der skal ikke skiftes ble, så med deres hjælp går det nok.
Jeg er også en af de heldige som har arvet gamle opskrifter fra min mor, og ligesom dig er jeg vokset op med en mor som lavede alting selv. Strik og sy. De små pyntetrusser med flæser, de rød og hvid ternede sommerkjoler og mange andre ting. Jeg er nu 57 år og har haft utrolig stor glæde af den interesse for nørkling som jeg har arvet. Håber så bare at skulderen vil det igen.
Ønsker dig en fortsat god Påske til dig og dine.
Hilsen Lisbet V.
Liselotte
6. april 2012 at 16:18Sikke da en omgang, du har været igennem, Lisbeth. Jeg håber for dig, at din skulder kommer sig helt igen, så du kan komme i gang med at strikke og hygge dig med det, men jeg kender udmærket til at måtte holde pauser. Jeg har to tennisalbuer, som aldrig forsvinder og ind imellem minder mig om, hvordan de KAN komme til at gøre ondt, hvis jeg ikke passer på dem.
Vores mødre har været flittige. Min mor var det både af lyst og nød :-)
Lisbeth Vissing
6. april 2012 at 18:17Også min mor. Jeg husker tydeligt frakken som de andre havde og som jeg bare måtte eje. Min mor syede en, og den VAR flot og sikket et arbejde, men det var alligevel ikke rigtigt som de andres. Jeg tror ikke altid det blev påskønnet så godt dengang, måske fordi det var pengepungen som bestemte.
Jeg håber at kunne komme til jeres marked. Vil du skrive adressen til mig. Jeg synes ikke jeg kan finde den på garnudsalg.dk
hilsen Lisbeth V.
Liselotte
7. april 2012 at 12:02Jeg tror, at du har ret, Lisbeth. Vi ville også hellere have det fabrikssyede end det hjemmelavede, da vi nåede en vis alder.
Angående de nærmere oplysninger om Åbent Hus, så ved jeg, at Kenneth udsender et nyhedsbrev med de relevante oplysninger :-)
Randi
6. april 2012 at 11:31Skønne sager! Hvor må det være dejligt at overtage sådan en stak fine ting af ældre dato. Hvor ville jeg ønske, at vi havde været lidt bedre til at gemme i min familie – sådan nogle ting er jo guld værd!
Kalenderen er virkelig fin – jeg er sikker på, at den kan blive et hit igen!
Liselotte
6. april 2012 at 16:16Jeg er meget glad for tingene, Randi. Det er sjovt med den slags, for det sender jo en direkte tilbage i barndommen :-)
Lisbeth Bula
6. april 2012 at 11:04Jeg ser bilder fra blader og oppskrifter fra in barndom- og ser på STatus Quo på TV fra min ungdom. Jeg syntes jeg sov som en tenåring, men skjønner nå hva min faktiske alder er. “Takk for titten” som vi sier heromkring. Det va gledelig. Ha en god langfredag.
Liselotte
6. april 2012 at 11:06Ja, alderen kan vi jo ikke lave om på, så at være glad for den er vist de bedste forudsætninger for hverdagslykken, Lisbeth Bula :-)
God langfredag til dig også :-)
yt
6. april 2012 at 10:58Hvis det var mig der sad midt i det garnmekka kom jeg nok ikke vidre idag ;))
God dag, Yt
Liselotte
6. april 2012 at 11:05Det er skisme heller ikke sikkert, at jeg gør, yt… men jeg har lovet chefen, at jeg vil hjælpe ham, så…