35

Så kan ferien godt begynde

Lige om lidt starter min påskeferie. Faktisk er der kun et par timer til. Det er til at holde ud, men allerbedst er det, at Annemette blev udskrevet i går. Så slap foden den imaginære speeder og jeg faldt helt til ro. Andre ting faldt også på plads i mit univers, så starten på ferien er sådan helt tilpas og jeg er noget så klar.

I går havde Kenneth taget turen ned i landet for at finde en Alfa Romeo til mig. Jeg er så utrolig forkælet. Det ved jeg og jeg er så taknemmelig for, at mit hjerte valgte rigtigt, dengang det gjaldt. Jeg har ganske enkelt hverken talent eller temperament til at køre en Mercedes, som sådan en skal køres. Jeg er ikke i nærheden af at køre de kilometer, sådan en lille, fin fætter skal kunne køre på en liter brændstof. Jeg ved det godt. Jeg kan jo sagtens mærke, at vi ikke er gearet ens, den lille Mercedes og jeg. Faktisk temmelig forskelligt. Min gearing passer vist bare meget bedre til en Alfa Romeo.

Hvis det lykkes, bliver det ligesom at komme hjem og så kan du ikke se mig for bare hjulspin :-)

Ferien starter også med ny taske. Den er så smukt lavet og jeg er vild med kombinationen af natur og koral. Den er fundet på etsy, som i dén grad er en kilde til fristelser for mig. Måske du har mod til at kigge med?

Må din dag blive fuld af sol og sjov :-)

Du vil sikkert også kunne lide