Vores liv er lidt mere dramatisk, end vi kunne ønske og derfor bliver jeg helt stille. Når det drejer sig om mine kære, er jeg dårlig til at håndtere kontroltabet, der følger med. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre, når jeg ikke kan gøre en forskel, men blot vente.
I dag indløb beroligende bulletiner, men uanset er jeg som en løve i bur, for det er jo mig, der skal være der og tørre pande, servere iskoldt saftevand, tørre tårer bort og kramme livet ud af. Det er mig. For ellers fungerer jeg ikke. Jeg mister fokus og bilder mig ind, at det er min mission i livet at være lige der og ikke her. I to dage har jeg kæmpet med at undertrykke trangen til at sætte mig ud i bilen og trykke speederen i bund, for jeg kan ikke retfærdiggøre, at jeg svigter hverdagen. Jeg synes bare ikke, at det er i orden, at jeg må blive her. Slet ikke.
Jeg finder ro i dejlige gæster og gode menneskers grin, mens jeg venter. Jeg kan godt. Jeg skal!
23 kommentarer
Wong Wai
29. marts 2012 at 02:05Hej Liselotte.
DU sad da IKKE I MIN STOL – i disse dage, vel????
OBS: “Moster`s”; hun er GULD, nnææeæhh DIAMANTER VÆRD ;-)
Håber du og dine sover godt; TRODS ALT
Sole
29. marts 2012 at 01:12Jeg føler med dig/jer og tror, jeg ved præcis, hvordan du har det!!!! Du får lige et ekstrastort kram med på vejen (((((((((((((((((((((((((((((((((((((((Liselotte))))))))))))))))))))))))))))))))
Liselotte
28. marts 2012 at 22:39Jeg er en handlingens kvinde, så at afvente er svært. Jeg gør det, så godt jeg kan. Med beroligende nyt er det lykkedes mig, at lade bilen stå.
Annemette: Stripper Arne er formentlig lige noget, der kan få damernes dikkeværk til at gå amok, så nu IKKE kigge! ;-)
Lis
28. marts 2012 at 22:11Sender dig masser af varme tanker og gode ønsker.
Kh. Lis
Sidse
28. marts 2012 at 21:37Jamen for en dum ting, at hjertet er en urolig makker… God bedring der, og Liselotte… det er slemt ikke at være lige der, hvor man ved selvsyn kan mærke efter. Om hjertet nu holder, hvad det loves.
moster
28. marts 2012 at 21:25Ved du helst ville være her,men det ser jo heldigvis ud som om det er mindre farligt end hvad vi kunne have frygtet. Jeg har det fint med mine medsøstre på stuen,og besøgene af stripper-Arne på stuen giver bestemt også kulør. Tror på jeg kommer hjem i morgen, men dejligt at vide I havde kastet jer i bilen hvis jeg havde haft brug for det. Tak for det.
Hilsen søsteren med det overivrige hjerte. ;-)
et cetera
28. marts 2012 at 21:16Det kan være utroligt svært at være i en (arbejds)hverdag, når hele ens væsen, tanker, hjerte higer mod et andet sted, Liselotte – især for et “omsorgsmenneske” som dig. Har i den senere tid tænkt, at vi burde have et par omsorgsdage til den slags situationer … sender et varmt ønske om at foreløbige bulletiner bliver endegyldig, beroligende vished …
MarianneL
28. marts 2012 at 20:09Åhh altså – det er hårdt !
Kærlige tanker
Jeannette Mariae
28. marts 2012 at 19:46Gode ønsker og knus herfra… ;-)
Lene
28. marts 2012 at 19:40Det er så svært, Liselotte, at skulle få hverdag og omsorg til at nå sammen, når man ikke bor i nærheden. Knus til dig og godt at I har fået beroligende nyt.
Rebekka
28. marts 2012 at 19:40Nogen gange kan det bare være så svært at trække vejret helt ned i maven og tro på der er en løsning, en mening eller noget helt 3. på det problem. Vi (mødre, beskyttere, omsorgsgivere m.m.) står altid på stand by, klar til udrykning og når det bare ikke kan hænge sammen med vores hverdag, føler vi skyldfølelse og det stresser ofte mere end hvis man var midt i en krigs zone. Tankerne kredser konstant og selv i drømme finder man ikke hvile. Det er hårdt og opslidende og når man så en dag kan ånde lettet op eller give sorgen frit løb er det som om de sorte skyer langsom letter.
Men uanset hvad og hvordan man har det så er det rart at få bekræftet andre kan have det lige så og ved hvad man går igennem.
Min tanker går til dig og dine og jeg håber at roen må komme til dig på den ene eller anden måde.
knus
Djohanne
28. marts 2012 at 19:39Jeg er næsten sikker på du kan servere saft, kramme og tørre salte tårer via tankens kraft.
Jeg er HELT sikker på at den du gerne vil være hos, slet ikke er i tvivl om at din omsorg og bekymring.
Kærlige hilsner
Therese
28. marts 2012 at 19:09Mange varme tanker fra Spunken og hans mor <3
Fríða
28. marts 2012 at 18:29knuser herfra.
kh.fra Island
Frida
Sidsel
28. marts 2012 at 18:24Ja, resque 911. Det holder ikke altid vand. Er sikker på, at de involverede, ved du tænker på dem. Og pas på dig selv. Der er ikke altid rart i orkanens øje….. Kram
Erika
28. marts 2012 at 18:23Varme tanker og gode ønsker om flere beroligende bulletiner snart må løbe ind.
Marianne Bentzen
28. marts 2012 at 18:23varme tanker herfra – Marianne
Ulla Røjkjær
28. marts 2012 at 18:04Hvor jeg dog kender følelsen.
Varme tanker sender jeg i din retning..vinden blæser så meget at det går hurtigt;)
Catarina
28. marts 2012 at 18:04Klem og gode tanker herfra. :)
KirstenK
28. marts 2012 at 18:00Varme tanker herfra…
kirsten pauli
28. marts 2012 at 17:58As women, we all go through what you are feeling… the difference is you know how to express yourself.. You are our voice. Thank you.
Think i share this before, but it is so true.
Then,
when it seems we will never smile again, life comes back.
GitteSP
28. marts 2012 at 17:52Hurra for “beroligende bulletiner” ….. uden at vide det med sikkerhed er jeg nu alligevel ret sikker p,å at de der i den anden véd, at du helst vil være lige der. Alene den bevidsthed kan virke fantastisk, at vide at nogen ér der for en. Kærlighed ér en følelse, det kan mærkes i den anden ende. Belive me, been there – done that.
Lyder dejligt med gæster og gode grin…. nyd!
Vibeke Lentz
28. marts 2012 at 17:50Masser af kram herfra, og husk at passe på dig selv.