Med risiko for overskridelse af hastighedsgrænserne for hverdag, når jeg det meste og det er godt nok

Alting afsløres i den skarpe forårssol. De nye rynker. Støvet og striberne på ruderne. Spindelvæv allevegne. Den mangelfulde rengøring. Der er nok af forsømte hjørner at tælle, men hvem tæller? Jeg gør ikke. Det er jo for pokker foråret, der holder indmarch. Jeg nyder sagtens i selskab med både nullermænd og spindlere.

Solen vælter ind af vinduerne. Jeg nyder den indefra, for sådan må det være i dag. Det gør godt for sjælen med alt lyset og så skal jeg nok nå at indhente det forsømte både hvad angår nullermænd og vinduespudsning og ikke mindst d-vitamin-lageropfyldning. Vi har alt det bedste til gode :-)

Tiden render fra mig for øjeblikket. Livet leves intenst og der er bølgegang og ind imellem storme at ride af. Jeg gør det, så godt jeg kan. Overskud er der ikke meget af, men jeg satser på, at lyset bringer energi og når jeg kan kigge rundt og se, at alle kommer godt i vej, ønsker jeg ikke mere. Så er tiden brugt godt.

Om lidt er der pause, for det ligner en tur til Köln. Måske. Jeg ved det i morgen, når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg kan pakke på rekordtid, hvis. Åh, som jeg kan.