37

Så forsvandt den dag og det endda lige lukt ned i gavlen på City Syd

Jeg nåede lige at tage imod, inden jeg måtte ud af døren i morges. Sikke et held, for så måtte jeg ikke vente længere, end til jeg kom hjem igen. Stakkevis af god underholdning lå på bordet og var klar, da jeg landede ganske kort for at spise en hurtig mad.

Jeg nåede kun at skimme. Bagefter gik turen ud i City Syd. Oh, rædsel, men vi havde ting, som skulle købes der og så var der ingen vej udenom og næsten heller ingen ind, for de bygger da om, så min hjerne næsten ikke magtede at holde fokus og retning. Det lykkedes dog og vi lykkedes med det meste. Sådan skal det være.

Bagefter nåede vi hjem til en lille times lys, som nu er hastigt på retræte. Det gør ingenting, for vi har indlagt strøm og lamper allevegne. Det går alligevel. Og aftensmad når vi vel engang, for lige nu orker vi ikke. City Syd kan i dén grad tage livet af mig. Jeg bliver helt udmattet og står altid på tærsklen til en nedsmeltning, når vi forlader stedet. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Det er det bare.

Godt jeg har en sofa, stearinlys og verdens nemmeste og sødeste datter, som selv brygger et eller andet sammen, når hun vil spise, for jeg vil bare ingenting. Som i absolut ingenting.

Du vil sikkert også kunne lide