9

Mmmm…

Fredag er bare ubetinget ugens bedste dag herhjemme. Jeg elsker at lande, smide en kaffe i et af yndlingskrusene og sætte mig ved langbordet sammen med de, som måtte være hjemme. Så snakker vi og hygger og griner og er alvorlige og slet ikke alvorlige og diskuterer aftenens menu og hvad vi skal bruge al weekendens frihed til og…

Jeg nyder kaffen, inden jeg skynder mig at gøre klar til en kande skoldhed te, for Lone er ventet og hun er tedrikker.

Clippers lemon & ginger er hjembragt fra Strängnäs og den blev købt, fordi jeg forlængst havde smagt alle de andre og gerne ville prøve noget nyt. Nu er den yndlingen på hylden. Måske fordi den er ny, men bestemt også fordi den er skøn og værd at anbefale, hvis du ikke allerede kender den.

Jeg når endda at finde assistenten frem. Godt brød er ikke det værste, vi har…

Mens det hviler, lader jeg fem og syv være lige og vender det blinde øje til, så jeg ikke får lyst til at fjerne “hyggen” fra køkkenregionerne. Der skal være plads til at leve og rode og hygge. Jeg tænder stearinlys, finder chokolade og glæder mig over, at det er weekend. De kommer ikke bedre!

Du vil sikkert også kunne lide