16

Feberfri og med indbygget optimisme

Det er utroligt, som man i løbet af et øjeblik kan være meldt helt ud af verden. Man mister fornemmelsen af, hvad der sker derude og relevansen er også svær at få øje på, når man kampsveder med feber og hele tiden arbejder dobbelt med at holde kvalmen i skak. Man bliver faktisk helt ligeglad med alt andet end netop eget velbefindende eller manglen på samme. Heldigvis varer den slags ikke evigt.

I går lavede Oline og Greg yoghurtis. En med vanilje og en med blåbær. Hjemmelavet med alt det gode og jeg spiste rent faktisk af det, ligesom jeg fik spist aftensmad og var i stand til at nyde den. Jeg er madelsker, så når appetitten er væk, er jeg virkelig, virkelig skidt tilpas. Nu er den vendt tilbage og jeg er feberfri.

Det tegner lyst, synes jeg. Både udenfor og indeni. Det er pokkertagemig på tide, hvis du spørger mig.

Du vil sikkert også kunne lide