Det store i det små

Jeg har fået parkeringslicens og er derfor begyndt at spadsere et lille stykke op til kontoret. Op gennem Kayerødsgade i retning af Frederikstorv. De fleste morgener er der stille. Jeg møder ikke mange. Der har også længe været mørkt, men det er ikke altid sådan nu. Hvis jeg trækker mødetiden en halv time, er der lyst. Det er dejligt.

På turen passerer jeg en friørsalon, som i en rigtig frisørsalon med tørrehjelme og sikkert også både vandondulation og blånelse. Udstillingsvinduerne røber det allerede lidt, synes jeg.

Når man kigger ind af vinduerne, kan man se kunder og ejer hygge sig. Der sludres og grines derinde. Der er ikke moderne installationer, men stole, som sikkert ikke kan indstilles meget. Jeg er overbevist om, at stolen ved vasken heller ikke giver kropsmassage, mens man alligevel ligger fastlåst under en vandstråle, som stolen hos Trine og Heidi gør, men jeg er nu helt sikker på, at de har det rigtig dejligt.

Måske er det ikke stedet, hvor jeg ville vælge at overlade manken til indehaverens nåde, men der hersker ingen tvivl om, at det er hyggeligt at komme der og det er jo ikke alle her i verden, der har ambitioner om at ende på hovedstrøg med venteliste. Nogen er tilfredse med at toupere og montere curlere og det er da et held, at det er sådan.

Jeg sender altid et smil ind gennem butiksruden, når jeg går hjem. Det er ikke sjældent, at jeg får et tilbage, for man gider jo godt smile, når man hygger sig :-)