Stockholm og jeg

I dag er det fredag. Dagen før dagen. I morgen vender vi bilen og kører mod Göteborg, hvor vi kører ombord på færgen til Frederikshavn. Her fra er der ikke langt hjem til Tjørnevang.

I dag er stadig Strängnäs og udsigt til hygge, handel og måske en spadseretur ved Mälaren. Det vil i hvert fald være et af mine forslag, hvis andre end mig orker kulden, som synes at være allestedsnærværende her, selvom temperaturerne siger noget andet.

Aftalen er, at vi må sove længe i dag, så jeg forventer en stille morgen med kun mig selv som selskab ud over P4, som underholder i baggrunden. Det passer mig fint. Jeg er ikke krævende. Jeg kigger i stedet stakken af fotos igennem. Gårsdagens tur til Gamla Stan har resulteret i en god stak.

Det er en meget hyggelig bydel, som sagtens kunne underholde mig. Jeg var vild med blandingen af restauranter, caféer og butikker og jeg kunne lide, at det er enkeltbutikker, som hver især er unikke.

Jeg fandt mange små butikker, som lokkede mig indenfor, men jeg trak også hurtigt forbi de mange turistfælder, som tilsyneladende også får plads lige her. Der var mange butikker, som bugnede med souvenirs og ikke meget andet. Stemningen var lidt ligesom den, vi fandt på vej til toppen på Mont-Saint-Michel i Normandiet.

Der er skønne kig ned ad gyderne og der skal ikke være meget plads til rådighed, før der ligger en butik her i bydelen. Også det er meget lig det, vi møder i de gamle bydele i Frankrig, så det var på den måde ikke nyt, men nærmere som at komme hjem og vi bemærkede det allesammen.

Ind imellem skulle der tankes op og en kop kaffe kunne snildt hjælpe til det. På et tidspunkt rakte den altså ikke længere og så måtte der fast føde på bordet. Kenneth og jeg fik en portion Carbonara, som var en arbejdsmand værdig og det er delvist den, vi stadig lever på her næsten et døgn senere.

Nedenfor er loftet i en af caféerne vi kom forbi. Her underholdt en ung pige hele etablissementet med en underlivssygdom, som både hun og veninden delte. Hun ringede op og havde ophedede diskussioner og trusler fløj gennem luften, mens hun, uanfægtet de omkringsiddende, forklarede symptomer og behandling. Interessant eller ubehageligt?  I hvert fald var det nok til, at nogen af os lignede kaniner fanget i et par billygter. Vi kunne ikke rigtigt undgå og måtte bare slå hørelsen fra i det omfang, det var muligt.

Vejret var i den grad med os. Høj sol og blå himmel. Ved vandet er der koldt uanset. I Amsterdam kan der – trods plusgrader – være bidende koldt, fordi vind og vejr bare er et andet, når man er tæt ved vandet. Det vidste vi, så vi var forberedt. Godt med varmt tøj gjorde en forskel, men det var tydeligt at mærke, at de syv grader de kunne fremvise i går, kun var på papiret.

Jeg er sikker på, at Stockholm er fantastisk om sommeren. Jeg er helt sikker på, at jeg skal gense byen, men næste gang skal det være, når alting er grønt, mildt og venligt. Stockholm og jeg blev ikke  rigtigt gode venner denne gang.

Måske er det fordi, at jeg i grunden slet ikke er til storby i denne uge. Måske er det fordi, jeg egentlig er meget mere til Strängnäs og opland. Jeg er vild med Sverige, når vi snakker udenfor alting. Jeg elsker landet og jeg elsker de mange, vidtstrakte stræk af skov og marker med enkelte huse eller gårde med kilometers afstand, men Stockholm og jeg er nu alligevel slet ikke færdige med hinanden. Byen får så absolut en chance mere, men næste gang bliver det forår eller sommer, som skal lægge ryg til. Kenneth kan lokkes, kan jeg mærke. Det er godt.