Den sidste dag i Strängnäs

Strängnäs er ikke nogen stor by. Her bor cirka 12.000 sjæle og der er tilsyneladende ikke mange af dem, som strikker. Enten det eller de er utrolig mådeholdne og nemme at stille tilfreds, for der var – når sandheden skal frem – ikke noget stort udvalg i Kickis Handarbeten.

Selvom vinduet ikke var specielt inspirerende, kunne jeg ikke dy mig og måtte indenfor. Jeg fandt da også flerfarvet garn med lange, smukke farveskift på bud, så det røg i kurven, selvom jeg ikke ligefrem kan påstå, at jeg mangler. Jeg tænkte bare sjove, farverige huer til småpiger, da jeg så det. Små hyggeprojekter til køreturen hjem måske. Og lidt KnitPro, fordi mine hurtigstrikkere og wirer var lidt billigere, end de er hjemme.

Vi ventede tålmodigt, mens en lokal fik vendt verdenssituationen med ekspedienten. Det er den slags, man skal tage sig tid til, hvis man vil gøre sig håb om at overleve som butik i Strängnäs. Vi er ude i noget rådden banan her. Ikke at ekspedienten delte det med os, men det gjorde de nede i Beckmans, fordi vi så et opslag, som kundgjorde, at de deltog i et udviklingsprojekt støttet med EU-midler. Så blev vi nysgerrige, for der var som sådan ikke meget udvikling over Beckmans, som skam er en meget lækker, lille forretning med gode, danske tøjmærker, men et udviklingsprojekt? For EU-midler? Den forklaring måtte vi have og vi fik den skam også.

Sveriges rådne banan skal friskes op, så der er ansøgt om midler til at udvikle udkantsområderne, hvor småbyerne får sværere og sværere ved at fastholde indbyggere og udvikle lokalsamfundet. Vi sagde tak, lagde en lille formue på disken – bare sådan for at støtte lidt op om den gode sag – og drog af med en dejlig, varm strik og en fed forårsjakke til mig. Det var dagens gode gerning.

Butikken lå for øvrigt lige ved siden af Hotel Rogge på Gyllenhjelmsgatan. Her ligger også et lille torv, hvor denne smukke bygning ligger. Det er tilsyneladende en hemmelighed, hvad den anvendes til, men den er tydeligvis gammel og kunne ligne en borgmesterbolig eller lignende.

Her fra var der udsigt op til Strängnäs Domkyrka og den svært alvorlige vagt, som patruljerer inde i Präntaren, det lokale butikscenter, men lige på det tidspunkt var ude på gaden, for at ringe til kæresten.

Vi gik videre ned gennem byen. Ikke for at lade os overraske af den overvældende mængde butikker, der ligger på hovedgaden, men fordi der i dag var forår i luften. Umiskendeligt forår. Vi var ikke de eneste, som syntes det. Langs gaden sad de lokale iført vintervarmt, men med næsen vendt mod solen og en kop kaffe i hånden. Uhm, som det var dejligt.

Vi gik ned mod lystbådehavnen og Väderkvarnen på Kvarnkullen. Så forsvandt solen, men dejligt var der nu stadig. Og frisk luft har ingen taget skade af. Nogensinde. Plejer jeg at sige.

Vi har for øvrigt været i Coop. Oline skulle have fyldt lageret med popcornkrydderi. Jeg snuppede Kalles og knäckebröd. Det var det. Og lidt chokolade.

Nu er Kenneth sendt ud efter købemad. Vi gider kun dovne og hygge resten af i dag. I morgen er op før solen, rengøring, pakning og på tur tværs over Sverige. Vi sejler fra Göteborg klokken 16. Vi skal nok være klar, men heller ikke meget før. Sverige bekommer os godt og Strängnäs og omegn trækker så meget, at jeg vil herop til sommer. Åh, som jeg gerne vil :-)

Wikipedia: Strängnäs is a locality and the seat of Strängnäs Municipality, Södermanland County, Sweden with 12,856 inhabitants in 2010. →