Det er første gang på en fridag, at alle er oppe klokken 8. Det er aldrig sket før.
Jeg behøver ikke skumle, for jeg er vågen og oppe alligevel. Jeg vågner før fanden har fået sko på, som min mor siger. Jeg er altid oppe og vant til, at jeg har morgenen for mig selv, så jeg synes hele tiden, at jeg bliver forstyrret af mennesker, som vil mig noget. Så hold dog op! Jeg kan slet ikke finde ud af det. Jeg blive rundtosset og skæv indeni, for mine rutiner skubbes. Jeg er åbenbart vanemenneske.
Om lidt vil vi alle smutte ud af døren. Nogen har planer. Andre har ikke. Alle er friske på en tur ud i verden. Det sidste er et rigtigt godt udgangspunkt.
11 kommentarer
Liselotte
22. februar 2012 at 19:47Det har været en fin dag selvom starten var lidt mere livlig, end jeg er vant til :-)
Marianne
22. februar 2012 at 13:32Man skal aldri si aldri..
Men at ungdommen er tidlig oppe er jo sjeldent.. ;)
Her sitter jeg helt alene med influensaen min, litt FOR fredelig vil jeg si! ;)
Eva
22. februar 2012 at 13:01Uh, hvor jeg kender det med at have sine morgener alene. Monster-tidligt står jeg op for at have tid for mig selv inden dagen starter rigtigt.
Det lyder dejligt, at hele flokken vil med på tur.
Rikke
22. februar 2012 at 12:03Nyd dagen-både med og uden ro ;)
Fisker & Fernández
22. februar 2012 at 11:06Stockholm… Jeg vil meeeeed! Nyd din dag, Liselotte :-)
Anne-Mette
22. februar 2012 at 10:50Stille fred er en morgenluksus som er svær at undvære. God tur ud i det blå i dag.
Kh. Anne-Mette
Mette
22. februar 2012 at 10:22He, he….Ja, det er en tiltrængt luksus.
Jeg kan ikke lade være med at nævne, at min morgen startede kl. 4.45 med en lille pige i sengen, der kastede sig rundt, så jeg ikke kunne sove. Halvslumrende kl. 5.30 lød det ude fra toilettet….”Moarr, jeg er færdig” Det var anden yngste datter og så var det ellers bare op og i gang med dagen. Klokken er ikke engang middag og jeg kunne sagtens snuppe en lille lur..
Hvordan bærer en 17-årig sig ad med at komme op af dynen inden kl. 8.00? Måske jeg kan få et par tricks….? ;-)
Lene
22. februar 2012 at 09:31Lidt ro er vel ikke meget at forlange om morgenen :-) God tur med eller uden planer
Liselotte
22. februar 2012 at 09:41I dag var det, Lene, men heldigvis var de ikke helt vågne, da de landede ved bordet. Når de blev for meget, sang jeg for dem. Så blev der ro! ;-)
Mia Folkmann
22. februar 2012 at 09:21Uf, kender det godt. Skal helst vågne i ro og mag og uden snak…
Rigtig god fornøjelse med din “outing” – hvor den nu end ender… :-)
Liselotte
22. februar 2012 at 09:22Tak Mia og jeg tror, at den ender inde i Stockholm :-)