8

Første feriedag!

Så er ferien for alvor skudt i gang. Det er første feriedag. Jeg elsker det!

Jeg har sovet længe. Klokken var otte, inden jeg stod op og tog et forfriskende brusebad med udsigt til sol og glitrende sne, som er på hastig retræte. Morgenkaffen bliver indtaget ved spisebordet med udsigt til det liv, der udspiller sig i et stille boligkvarter en mandag morgen efter ni. Absolut ingenting.

I dag skulle blive tørvejr og skiftende skydække med kig til solen. Det er sådan set helt i orden, for temperaturen holder sig også på den gode side af nul. Måske vi vil køre. Langt. Hvis vi vil det, er det godt at have vejret i ryggen. Jeg gider gerne køre. Jeg vil prøve at lokke de andre til at gide det samme, når de står op. Ferien første dag tillader langtidssovning og ingen mor, som står og rusker, så jeg venter… og synes faktisk, at jeg kan høre, at der er liv :-)

Du vil sikkert også kunne lide