12

Godt i gang…

Jeg ved ikke, hvad du laver lige nu, men jeg ved, at jeg er ude i verden og godt i gang med dagen.

Den bliver lang. Og sjov, så jeg har glædet mig hele morgenen. Jeg har også ventet på, at neglene skulle tørre, for de er blevet farvet. Jeg skal nemlig ikke tolke. Jeg skal undervise. Så dur det at have farvede spidser, synes jeg. Pynt for en femmer. Og krøller over det hele. Lange, sorte støvler og varmt til skuldrene. Jeg ved nemlig ingenting. Måske der er iskoldt. Måske varmt. Lag skal med, for det er praktisk.

Jeg har fundet materiale frem, pakket det ned og sikret mig, at jeg har styr på det tekniske udstyr. Jeg har gjort alt det, jeg kan, for at imødekomme de fleste udfordringer, men man skal aldrig sige aldrig, så jeg er klar til det meste.

Jeg er rejst sydpå. Ikke langt, men langt nok. Forsigtigt, for der er iskoldt ude i verden i dag og i går var tø. Nu er skidtet frosset igen og spejlblankt.

Jeg er godt i gang med mandag. Jeg håber, at du er det samme :-)

Du vil sikkert også kunne lide