Svært tilfreds eller hvordan det endelig lykkedes at ramme plet

Torsdag nåede jeg i mål. Olines Granite var færdig og jeg kunne sy den sammen. Den har været længe undervejs efter min standard, men ikke desto mindre er den blevet færdig, hvad er mere end man kan sige om mange af mine andre (igangværende) strikkeprojekter denne vinter.

Der er langt mellem de tidspunkter, hvor jeg har tid til at sidde og strikke, så enten mister jeg interessen over tid eller jeg glemmer, hvor jeg var nået til og mister interessen af den årsag. Måske er der gået så lang tid, så jeg opdager, at farven måske alligevel ikke var den helt rigtige og jeg mister interessen eller måske jeg bare slet ikke kan huske, hvorfor jeg syntes, at det var en god idé at strikke netop den model. Jeg når ikke meget, men jeg når i mål med lidt og lidt har også ret :-)

Solen skinnede i torsdags, da jeg kom hjem fra arbejde og nu er vi jo så heldige, at dagen er tiltaget med så mange minutter, at det rent faktisk kan mærkes efter endt arbejdsdag. Jeg skyndte mig at bruge tiden til at sy sammen, så Oline kunne prøve modellen.

Den var fin i størrelsen, men der var ingen tvivl om, at den skulle skylles op, for at falde så smukt, som vi havde forestillet os, så det skyndte jeg mig at gøre. Den var tør i går, da vi vendte hjem til weekenden.

Fakta:

Design: Granite designet af Helga Isager. Strikket i størrelse small.

Garn:  En tråd Blackhill Højlandsgarn i farven Andeæg fra Garnudsalg.dk og en tråd Super Kid Mohair i farven Tiny Little Mint fra samme sted.

Pind:  3 og 3½ – KnitPro i træ.

Garnforbrug: I alt 270 gram fordelt således: 190 gram Blackhill Højlandsuld & 80 gram Super Kid Mohair.

Ny teknik: Ingen.

Pris: Trøjen har kostet knapt 150 kroner at strikke, så kan man strikke, kan man rent faktisk fremstille smukke ting i lækre kvalitetsmaterialer til mindre penge, end noget tilsvarende ville koste at købe i butikkerne. Det er ikke derfor jeg strikker, men det er en stor tilfredsstillelse at vide, at det, jeg kan lide at lave, er et produkt, som i kvalitet langt overstiger det meste og så oven i købet til en reduceret pris. Godt ingen skal betale mig arbejdsløn ;-)

Du kan se flere billeder af Granite på ravelry, hvis du har lyst.

I dag skinner solen ikke, men til gengæld ved jeg, at jeg for første gang har strikket noget til Oline, som hun rent faktisk kommer til at bruge, hvis vi ser bort fra en hue med pink kunstgarn og kvaster, som jeg ellers ikke taler højt om.

I går var Lone her. Huset var fyldt op med mennesker, jeg elsker og jeg er vild med sådan en fredag. Vi har et stort rum som gør, at det hele tiden føles som at være sammen, selvom nogen sidder inde i stuen og andre ude i køkkenet. Det hele summer bare af fredagsglæde. Sådan en eftermiddag og aften bliver jeg så taknemmelig for, at der er mennesker, jeg kan dele med.

Inden vi nåede hjem, var vi oppe forbi Designværkstedet på Boulevarden. Jeg købte Amimonos The Bird Collection. Den er fyldt med smukke ting, men ikke noget voldsomt revolutionerende.

Nogle modeller er en gammel opskrift, der er skruet en anelse på, som jeg oplever det, men det er sådan, jeg ser de fleste af hendes modeller. Det er gengangere med ændret farve- eller garnvalg og måske med et nyt mønster strikket ind i modellens bul eller en anderledes manchet end på den originale model. Når det er sagt, så forstår hun sig stadig på at lave modeller og snit, som er smukke og dragende og så ER der altså også nyt i hæftet.

Jeg er i gang med en lille Lark, fordi den i dén grad drager og nej, jeg kender ingen, som skal have baby, men det er et taknemmeligt projekt, jeg snart er færdig med. Den slags giver selvtillid og så er lørdagen for øvrigt min. Ingen aftaler. Ahhh…