I dag fik jeg tid forærende, så jeg fik den frokostpause, jeg havde drømt om. Jeg kørte ud på et af mine yndlingssteder i byen. Det er stadig centrum, men det er med udsigt til fjorden og havnen, byen og sejlrenden. Vi har nemlig stadig sådan én. Lidt endnu.
Udsigten er til Nørresundby eller Solsiden, som de gerne vil kaldes derovre. Man ser jo hvorfor. De vender rigtigt for solen, siger de. Underforstået, at det gør vi ikke herovre på Aalborgsiden. Jeg er naturligvis stærkt i tvivl om hvorvidt den påstand står til troende ;-)
Stedet er lige ved jernbanebroen i vestbyen. Måske du kan huske, at jeg tidligere har fortalt om den bro.
I dag var der ikke noget tillokkende ved vandet under den. Det ser koldt ud. Rigtig koldt. Isen pakker og der er slet ikke tvivl om, at fuglene sulter, for så snart nogen gør holdt ved kajen, kommer de fra nær og fjern i håb om lidt mad. Ikke forgæves, kan jeg tilføje. Jeg fodrede dem, men jeg var bestemt ikke den eneste. Længere henne ad kajen stod andre, som også fornøjede sig med at dele frokost med måger og svaner.
Svaner er vrede fugle. Jeg ved ikke andet. Måske det ikke er sandheden, men det er sådan, jeg oplever dem. Vrede. Hvis de ikke hakker på mennesket, hakker de på hinanden. De er vrede.
De er også mange. Ved kajkanten talte jeg mange og jeg kunne se dem, så langt øjet rakte i begge retninger. De er sultne og de slås gerne med mågerne om det mad, vi mennesker fodrer dem med. De hugger og hakker, mens de sluger alt, de kommer i nærheden af. I dag var det blandt andet lidt af en sandwichbolle fra min frokost.
De er smukke fugle og de lader dig gerne komme tæt på, hvis du tør. I dag turde jeg, fordi kajkanten var mellem os.
For mange år siden jagtede en svane Alexander og jeg tværs gennem Utterslev Mose og helt op til havelågen på Horsebakken. Guderne må vide, hvad der irriterede den så meget, men jeg skal love for, at jeg kunne skubbe barnevogn den eftermiddag.
Jeg forlod svanerne for at færdiggøre dagens dont. Forude lå tre timer, inden jeg ville sidde hjemme med en kop kaffe og de lune sokker. Det er nu. Jeg er svært tilfreds med, at det er det.
10 kommentarer
Liselotte
11. februar 2012 at 09:41Svaner er smukke dyr, men de er også småsære og der er ingen garantier med dem. Hvis de er vrede, må man bare komme af vejen i en fart ;-)
Det er utroligt, at fugle kan ligge i det iskolde vand og ikke fryse. De er godt foret. Det er jeg ikke, så jeg var taknemmelig for min varme bil, da jeg var færdig med at fodre dem.
Morten
10. februar 2012 at 11:13Brrr – det ser koldt ud. Tænker tit på, hvor fascinerende det er, at Vorherre (eller hvem der nu stod for det) designede fugle, så de kan holde varmen i så koldt et vand. Ecco har stadig problemer med at designe et par sko vi andre kan holde varmen i og de skal ikke engang ned i vandet ;-)
Laila
10. februar 2012 at 09:09Måske er svanerne i Utterslev mose mere vrede end andre af racen, for jeg husker også vinden i håret, da jeg for mange år siden løb fra en, der havde set sig vred på mig og Sebastian i klapvognen.. :o)
Bodil
9. februar 2012 at 22:48Tak for fine billeder af flotte svaner.
Lige nu, ved at læse dit indlæg, finder jeg ud af, at I har boet meget tæt på mine bedsteforældre – Horsebakken var stikordet. Jeg har som barn og ung ofte gået tur ved Utterslev Mose og taget 68`eren fra Utterslev torv ind til byen når jeg var på besøg hos dem…mine bedsteforældre boede på Skoleholdervej ret tæt på Utterslev torv.
Jeg har tænkt på det før når du har skrevet….at det næsten måtte være i nabolaget….og nu her faldt “brikken” på plads.
Rigtig god weekend til jer :-)
MarianneL
9. februar 2012 at 20:35Smukt – og ja svaner er utilregnelige – værst når de ligger på rede eller har grimme ællinger ;0)
Dejlig hyggelig aften til dig og dine
Betina Carlsen
9. februar 2012 at 18:26Uha ja de er nogle arrige kanaljer de svaner. Min datter blev i en alder af to år nedlagt an en gås på frilandsmuseet i Brede, så vi er gået langt uden om både gæs og svaner siden :-)
Koselig
9. februar 2012 at 18:21Vakre hissigpropper ja! Men du for en deilig lunch du hadde uansett da, heldig er du som kan fare ut og avgårde i lunchpausen din :)
Nyt det!!
Mia Folkmann
9. februar 2012 at 17:55Jeg ville også være vred, hvis jeg skulle deles om en smule mad med en masse andre i et iskoldt badekar… ;-) Nej, alvorligt talt – svaner kan godt virke lidt arrige, men jeg tror, at det skyldes enten behovet for at overleve eller for at beskytte unger.
Duerne herude i min have samles også i store flokke i denne tid, og de slås som bare pokker om maden.
Marianne
9. februar 2012 at 17:24Så flotte bilder, Liselotte!
Svaner er så fascinerende og vakre, ikke rart det er så mange myter om dem.
Men kanskje du har rett, kanskje de bare er sinte. ;)
Liselotte
9. februar 2012 at 17:30Tak Marianne… og de er meget smukke fugle og fascinerende også, men jeg synes altså, at de er noget vrede ind imellem ;-)