22

Jeg går til filmen eller hvordan man kan opløfte sjælen og gøre hjertet varmt og modtageligt

Det har været et par dage med tid til en film ind imellem andre og betydeligt mere praktisk orienterede gøremål, men små åndehuller er vigtige og det betyder, at jeg endelig fik set Julie & Julia. I går, da andre var flittige, var jeg doven og henfaldt til det rene ingenting i det bløde hjørne af sofaen. Det kunne jeg lide.

Det er slet ikke en tosset, lille film med masser af grin og fornøjet klukken, når Meryl træder op som den excentriske, men humørfyldte Julia Child. Jeg var godt underholdt. Det er i den lette ende, men fornøjeligt og faktisk var filmen en appetitvækker i bogstaveligste forstand. Jeg var sulten, da rulleteksterne afslutningsvis løb over skærmen, men allerbedst var jeg rørt og humørfyldt.

I dag snuppede jeg en af klassikerne i min filmreol; Stegte, grønne tomater. Den bliver jeg vist aldrig træt af at gense. Ikke hvert år, men engang imellem. Den gør godt i hjertet.

Jeg havde unge mennesker, som smugkiggede. Og Kenneth. Ingen af dem gider den slags film. Som om… ;-)

Du vil sikkert også kunne lide