Jeg holder sådan af mørkningen. Det er en kærlighed, min farmor har givet mig. Hun holdt meget af den blå time. Stilheden sænkede sig om bordet, mens vi så solen forsvinde i horisonten. Først når vi ikke kunne se mere, blev lyset over bordet tændt.
Der var en form for andægtighed og allerbedst nogle øjeblikke i pagt med naturens kræfter, når vi stille sad og kiggede indad.
I dag gik jeg udenfor og nød stilheden der…
Det er stadig ikke mørkt endnu. Det er stadig tid til at nyde. Min udsigt, fra min plads ved vinduet, er udsøgt. Jeg siger tak :-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
13 kommentarer
Trine F
6. februar 2012 at 08:41Det lærte jeg også at holde af, at sidde der og lade det blive mørkt omkring en mens man bare var til. ;-) Men det var hos min oldemor, som boede lige overfor en børnehave, så vi sad og kiggede på at børnene blev hentet. Med fyldte bolsjer indenfor rækkevidde. Dejlige minder.
Liselotte
6. februar 2012 at 18:00Ja, det er et dejligt øjeblik, man kan finde lige der mellem dag og aften :-)
Annette
5. februar 2012 at 13:27For et stykke tid siden, viste du nogle billeder fra Vouge Winter 2011/12. Jeg kunne godt tænke mig at lave en af modellerne (eller flere) men kan ikke se, hvor jeg kan købe det, når jeg ikke er indehaver af en I pad. Kan du hjælpe:-)
Tak for en underholdende blog
Annette
Liselotte
6. februar 2012 at 08:37Jeg tror bare, at du skal bruge Google og søge efter det ad den vej, Annette. I hvert fald har jeg ingen gode ideer at bidrage med :-)
Helle
5. februar 2012 at 10:41Sjovt, det gjorde min bedstemor også altid – holdt mørkning, som hun kaldte det. Sad ved køkkenbordet og var bare. Det kunne mange idag sikkert også have godt af, bare at sidde lidt et lille stykke tid uden at skulle se, lave eller gøre nogetsomhelst.
Helle i Schweiz
Liselotte
5. februar 2012 at 10:45Jeg er sikker på, at det ville gøre godt, hvis vi huskede at gøre det, Helle :-)
Liselotte
5. februar 2012 at 10:30Jeg elsker lige der, hvor mørket kommer snigende. Jeg elsker den stilhed, der følger med, hvis man lader den :-)
Landbohaven
4. februar 2012 at 18:55Jeg kom bare lige forbi.
Smukt solnedgangsbillede.
Tak for kigget.
Mette
4. februar 2012 at 18:34Åh, tak…Liselotte.
Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg fik tårer på min kind af dette smukke indlæg…
Mia Folkmann
4. februar 2012 at 18:25Den blå time burde nydes hver eneste dag. Jeg prøver så godt, jeg kan – for den passer så perfekt sammen med en kop eftermiddagste, lidt klassisk musik og nogle gode tanker… :-)
sigrid
4. februar 2012 at 17:46Så nydeleg!
god helg :-)
unikarina
4. februar 2012 at 17:28Den blå time er rasende smuk – og jeg nyder den herfra mit kreative værksted
Irene
4. februar 2012 at 17:25Vi deler (også) netop den kærlighed omend jeg fik den af min Mormor med bornholmerens regelmæssige tik-tak, som baggrundslyd. Smukt.