21

Man kan ikke få det hele eller hvordan cerutten venter lige om hjørnet

Om et øjeblik skal jeg ud og starte bilen. Vintermorgener med bil kan være en blandet fornøjelse og det har mine da også været. Nogle gange har jeg haft en venlig, lille bil, som med det samme har undskyldt for manglen på varme, men som kompensation har afiset samtlige glasflader i løbet af ingen tid. Andre gange er det helt store varmeapparat gået i gang, næsten inden jeg har drejet nøglen, men til gengæld har det kostet, at der har været hjørner af forruden, som aldrig nogensinde blev til at se ud af. Sjældne gange har det bare sådan passet med en lige fordeling af varme og effektiv afisning og dugfægtning, men det er aldrig til at vide, før man sidder midt i vinteren og frostgraderne.

I min nye, lille bil er goderne ligeligt fordelt. Jeg har både udsyn og kan holde varmen. Det er meget praktisk. Som en kompensation for følelsen af at have glemt den bløde hat, er bilen udstyret med varme i sæderne. Det er den rene og uforfalskede luksus på en kold vintermorgen som denne tirsdag. Jeg er på nippet til at sælge ud og erklære, at varme i sædet er bedre end frisk speederfod, men jeg nægter, for så kan jeg lige så godt finde spinlonkjolen, cerutten og den evige permanent frem i samme åndedrag og man har vel sin stolthed, men dejligt; det er det!

Må du få en skøn tirsdag med lige tilpas med varme om måsen ;-)

Du vil sikkert også kunne lide