Så fik den mandag ben at gå på…

Dagen blev en god blanding af fornuft og fornøjelse. Sådan må en fridag gerne være. Tilmed indløb der gode nyheder, så jeg synes egentlig, at det har været en rigtig dejlig dag.

Lige over middag skulle jeg fordrive lidt ventetid. Det blev gjort med lidt støvet grønt uld og bare for sjov, men jeg havde endnu ikke fået Olines velsignelse til den turkise Granite, så jeg tænkte, at det var bedst at vente, til den var i hus. Det er den så heldigvis nu.

Midt eftermiddag hentede jeg Oline og så var det ellers med raketfart ned for at handle til en aftensmad, der kunne putre på komfuret. Den står der stadig, for Kenneth er på rutefart med pakker og så venter vi naturligvis med at spise, til han er godt hjemme igen og kan forkæles med aftensmad, som ikke er lavet af ham.

Vi endte med at stoppe ved Fakta. Det blev til indkøb til en Curry, som dufter forførende. Den passer også som fod i hose, når man ser på vejret, som sagtens kan tåle, at vi bidrager til den indre varme. Der er pokkertagemig flot derude, men også bidende koldt.

Nu har mørket forlængst sænket sig og vi hygger ved langbordet. Jeg strikker og Oline er i gang med sine lektier. Jeg elsker disse sene eftermiddage og tidlige aftener med stearinlys, varm te og hyggesnak. Jeg trækker i langdrag, for jeg ved aldrig, hvornår den slags forflyttes til andet langbord.