18

En herlig dag med besøg af en mestervæver

Nogle dage er bare fyldt med det gode. I går var sådan en dag. Hanne og Martha kom forbi til kaffe, snak og garnindkøb hos chefen. Martha havde vævet de smukkeste tørklæder til Kenneth. Der er ikke en finger at sætte på hendes håndværk og det er tydeligt, at hun nærer stor kærlighed til vævningen. Martha var for øvrigt sin egen største og hårdeste kritiker, men der er absolut ingen grund til det, for sjældent har vi set så fint håndværk. Kenneth har båret tørklæderne på skift siden og han elsker dem!

Desværre nåede mørket at sænke sig, inden jeg fik mulighed for at tage billeder af tørklæderne, men smukke er de!

Da gæsterne forlod matriklen, var det tid for en kort snak om vinterferien med resten af familien.

Vi er ikke nået meget længere, end vi var for en måned siden. Vi er dog blevet klar over, at det er temmelig kostbart at komme til Skotland og Irland på det tidspunkt, så den ide øver vi os på at afløse med ideen om en tur til Stockholm og omegn. Det er da heller ikke så tosset, tænker jeg, men det kræver jo lige, at jeg finder noget at bo i. Med internet. Og gerne udenfor storbyen og på landet med udsigt til ingenting. Jeg er altid så krævende… :-)

Du vil sikkert også kunne lide