Det er en gave at få lov til at se solen stå op over Frederikstorv. Hver morgen året rundt. Næsten…
Nogen morgener tidligere end andre…
Fordi nogen aftener bliver senere end andre…
Denne morgen var ikke helt så tidlig, som den plejer at være, men det var nu fordi fyraften i går var temmelig meget senere, end den plejer at være. Det er en luksus at kunne flekse ind og ud, som det passer sig for poserne under øjnene. Min omverden må være lettet. Og tilfreds.
Det bliver en smuk dag. Solen står ude i horisonten og venter på, at den for alvor når op over hustagene på torvet. Det kan ikke vare længe. Det er en svært god dag, når jeg må montere solskærmen. Det kunne godt være sådan en dag i dag.
Solrig tirsdag til dig :-)
5 kommentarer
Liselotte
24. januar 2012 at 16:49Sikke dog en skøn dag det endte med at være :-)
Kong Mor
24. januar 2012 at 11:20Sikke en smuk flok vattotter! Jeg håber I skal have solskærm op. DET skal vi ikke kan jeg så afsløre.. Det er gråt og umuligt i Normandiet..
Kong Mor
24. januar 2012 at 11:21samling.. jeg glemte samling. Altså flot SAMLING vattotter!!
Agnethe
24. januar 2012 at 11:16Tak og i lige måde :) Elsker bare dine stemningsbilleder – de er så dejlige at lukke op til…
Lis
24. januar 2012 at 11:06Tak, Liselotte, jeg nyder også at solen skinner.
Håber også du får en solskinssikker tirsdag.
kh. Lis