Du godeste en gusten dag! Gråt i gråt. Den startede sådan her…
Og sluttede sådan her…
Ind imellem lignede…
Det var til gengæld i dag, jeg fik permanent opholdstilladelse. Altså på et af tolkestedernes parkeringsplads forbeholdt personale.
Jeg plejer at ankomme, finde en plads og stæse tværs gennem området, forcere en bunke trapper og kaste mig ind på kontoret, bede dem håndskrive en lap med “Liselotte må godt parkere på området, men kun i dag den 19. januar 2012”, kun for at returnere tilbage ned ad trapperne og tværs gennem området, placere den midlertidige tilladelse i forruden, gribe tasken og styrte tilbage tværs gennem området, forcere den tidligere beskrevne bunke trapper, passere kontoret og fortsætte op gennem trappeskakten til målet endelig er nået og jeg kan komme i gang med det egentlige arbejde.
Det holdt hårdt med den permanente, men vedholdenhed kan gøre enhver citronmund mør. Jeg taler af erfaring. Jeg er jo frygtelig irriterende at have rendende i tide og utide, for de kan udstede midlertidig opholdstilladelse. Nu fik jeg så endelig den permanente. Monteret i egen plastiklomme og placeret strategisk i passagersiden og synligt fra stort set enhver udfordrende placering, vagten måtte vælge at indtage på pladsen, når han kontrollerer karetens relevans. Det skulle jo nødig hedde sig.
Og så er det vist tid til sofa! Og tykke, uldne sokker. Og ikke andet.
21 kommentarer
Inge-Lise Særkjær
20. januar 2012 at 08:05Hej Liselotte. Det lille billede, du har her i siden af din blog med “Livet er ikke let – bare fantastisk” – Er det et, jeg må låne til Facebook eller er det dit helt eget design?
Kh Inge-Lise
Marianne Bentzen
19. januar 2012 at 21:47Ja som flere af de andre kvikke bloglæsere, har jeg også fået et godt grin over dig på sofaen iført uldsokker hihi
Kh Marianne
Mette
19. januar 2012 at 21:29Vedholdenhed betaler sig. I min parkeringskælder på arbejdet er det også særdeles attraktivt at få en permanent parkeringstilladelse, så jeg forstår din glæde.
Dagen i dag var smuk. Jeg nød at gå igennem parken på vej hjem fra arbejde i strålende solskin. Januar har været særdeles gavmild med solskin og mildt vejr…
Pernille
19. januar 2012 at 20:50Jeg havde helt opgivet andet end gråt i gråt, og sørme om der så ikke faldt de mest romantiske Disneyagtige store fnug og dækkede hele skolegården, cykelstier og alle andre flader, da først mørket var faldet på her til aften.
Det er nok væk i morgen, men så nyder jeg så længe det varer.
Tillykke med den permanente :)
Camilla
19. januar 2012 at 20:50Jeg gennemlevede hele denne lange grå dag med tømmermænd, stik den :-D
Bea
19. januar 2012 at 20:33Det er vi som har hatt solen og fargene i dag, etter lange uker i vintermørke!
Men vi kan godt dele en annen dag!
:) Beate
Hybel
19. januar 2012 at 20:23Sikke et kedeligt vejr I har deroppe nordpå – derimod må man være så hjerteligt at spørge om en lille teknisk deltaje – din svar funktion på kommentaren`- hvilken plugin eller kode bruges der. Synes den er ganske smart …
Happy Torsdag herfra
Tante T
19. januar 2012 at 20:04Ti hi :) Jeg fik også lige et billede på nethinden, og griner sammen med Aya :) :)
Ha´ en skøn aften, – med eller uden uldsokker…
Lis
19. januar 2012 at 20:03tillykke med tilladelsen ….. og fødselsdagen …..
vejret er helt sikkert ikke din skyld men en eller anden som tilfldigvis er født samme dag som dig …. men vi leger da bare at du er her på Sicilien hvor vejret i dag har været sol, sol og atter sol selv om det har været køligt ….
ummmmmmmm sofa og sokker…. håber du har tændt op for varmen så du ikke kommer til at fryse
knus og stadig god fødselsdag…
Lis
henriette
19. januar 2012 at 19:09Var det vist ikke på tide med den tilladelse.. Jo det tror jeg nok. Tillykke med den. Her har dagen også været noget lunken i farverne, MEN jeg har erhvervet mig de fedeste snørebånd i Netto. Ved endnu ikke hvad jeg skal bruge dem til, men de kan live enhver grå dag op. Det er helt sikkert :) Der ligger et foto af dem på bloggen.
Jeg anbefaler strik og varme i aften. Det er det eneste der virker når det er januar og regnvejr.
Kh Henriette
Mille
19. januar 2012 at 18:47er det poul paghsgade? kender godt de trapper :-D
Marianne
19. januar 2012 at 18:26Thihi – ja Aya gav lige fantasien et ekstra skub – men i min fantasi verden så du fantastisk ud iført sofa og sokker .
Dejlig aften:)
Ulla Røjkjær
19. januar 2012 at 18:23Jeg ser dig for mit indre blik…
Som en tegneseriefigur, hvorfor ved jeg ikke, men jeg skal love dig, det er på den absolutte gode måde!
Først løbende over torv og stræder med krøller, frakke, taske og paraply flagrende efter dig. Derefter truende med paraplyen til du får din vilje.
Træt og udmattet kommer du hjem og du slænger dig i sofaen med, nej det kan man da ikke! Mener du virkelig KUN!, griner. Filmen er knækket og jeg kigger den anden vej…
Du fortæller så malende at jeg ikke kan lade være med at klukle.
ThinkingSpace
19. januar 2012 at 18:10– og tak Aya, for det billede på min indre skærm. :-D
ThinkingSpace
19. januar 2012 at 18:08Det grå har synedes uendeligt idag. Hvor ville jeg give meget for et par snehvide dage med klar frost og blå himmel, men jeg er bange for, at vi opbrugte kvoten sidste år. :-/
Liselotte
19. januar 2012 at 18:12Det der med snedrys, hvidt landskab og klingende frost er vist ikke i år, Erika. Til gengæld er der allerede fuglesang og erantis ;-)
Karin
19. januar 2012 at 18:08Jeg beklager! Det er min fødselsdag og dette var det vejr jeg kunne præstere ;-) Håber lidt sofa og uldsok kan hjælpe lidt på det…
Liselotte
19. januar 2012 at 18:11Tillykke Karin… og jeg er da sikker på, at det ikke er din skyld… alene ;-)
Karin
19. januar 2012 at 23:11Haha – nej, det kan det umuligt være, men lidt måske ;-) Og tak!
Aya
19. januar 2012 at 18:05Er der noget mere sexet end damer kun iført sofa og uldsokker? ;-)
Liselotte
19. januar 2012 at 18:10Ha ha ha… nej, det er der fandeme ikke, Aya! ;-)