Ude i mit bryggers står et arbejdsbord af de slidte. Det er skåret, ridset, klattet og ind imellem lidt træt at se på. Ligesom mig…
I dag er måske anderledes. I dag ligner jeg måske en, der er frisk. I dag er jeg tolk. I dag er jeg langsom, for ligesom mine kolleger engang imellem oplever at møde sent, har jeg tilladt mig at gøre det samme. Normalt tager jeg på kontoret og fylder på den måde tiden mellem tolkeopgaverne ud med administrativt arbejde, men jeg er overgået fra at være en del af det administrative team til kun at være tolk/grafiker og det betyder, at jeg ind imellem (ikke altid, fordi det føles som spild af tid) tillader mig selv at indrette dagen udelukkende med de tolkeopgaver jeg er planlagt til.
I dag har jeg drukket langsom morgenkaffe. Jeg har badet længe og sent. Jeg har brugt tiden på det rene ingenting og ladet håret lufttørre. Jeg har vækket Kenneth med kaffe på sengen og jeg har sammen med ham nydt, at Oline sover ude ved kæresten og vi derfor kun er os. Os, som i det er tilladt at sove længe, dase under dynen og stå sent op, fordi man har lyst.
Måske jeg kunne vænne mig til sådan en luksusmorgen? Det tror jeg vist nok, at jeg kunne :-)
Må din tirsdag blive med solglimt, grin og kærlighed.
14 kommentarer
Lis
20. januar 2012 at 14:31Jeg kunne også bruge sådan en morgen.
Venter på at lillebror bliver sååå gammel, så er det min tur :)
Men har alligevel nydt både min tirsdag og min uge i de franske alper på ski. Vildt luksus af bedste kvalitet.
Ønsker dig en god og lækker week-end med masser af tid til at blive under dynen, bare jer to.
Kh. Lis
Anette Andersen
17. januar 2012 at 21:25Sikke en dejlig start på dagen – næsten som at have orlov :-) Og tænk at få serveret morgenmad på sengen på en tirsdag. Dit indlæg oser af livskvalitet :-)
Liselotte
17. januar 2012 at 16:33Jeg må sige, at den langsomme morgen gjorde en positiv forskel indeni. Det var rigtigt dejligt at kunne nyde og trække i langdrag :-)
Jeg gad gerne det hver eneste dag!
GitteSP
17. januar 2012 at 15:40Dejligt med sådanne morgerne. Hurra for dem. Det er en af fordelene ved at have børn der lever egne liv!
Håber din tirsdag er/har været som du kunne tænke dig :-)
Kagekonen
17. januar 2012 at 13:46Mmmmm… tirsdagskærlighed og solglimt :)
Jeg elsker mine langsomme morgener. Og det er den største luksus ved at være uden for arbejdsmarkedet…
Pernille
17. januar 2012 at 10:09Det gælder om at nyde hvor man kan. Også stille morgener når der er tid og plads og rum :)
Erika
17. januar 2012 at 09:49Den slags morgener er vejen frem. De gør gode dage! :-)
Mette
17. januar 2012 at 09:44Sådanne morgener er bare nødvendige for at få dagene til at hænge sammen…
Der er det skønneste vejr i øjeblikket. I dag har jeg en sjælden fridag uden mine mange børn og nyder roen og stilheden nu. Jeg vil tage en tur til stranden og gå en lang tur inden jeg henter mine 2 yngste til frokost. Det er nødvendigt for at få sjæl og krop til at gå i samme takt…
God dag til dig.
Solveig
17. januar 2012 at 09:16Ein god start gjer heile dagen god!
Det er godt å ha slike dagar og kunne kjenne at ein er klar til nye utfordringar.
Husk å ta vare på deg sjølv, for det er berre du som kan kjenne når du treng kvile og påfyll;o)
Nyt dagen!
Solklem
Sandra
17. januar 2012 at 09:08Lyder som en perfekt morgenstund, på en halvgrå januar morgen:-)
God tirsdag til dig og dine.
Ulla
17. januar 2012 at 08:53Det lyder som en rigtig energiopfyldningsmorgen af de gode…
Liselotte
17. januar 2012 at 08:53Det har det været, Ulla. Lige sådan én, jeg havde gavn af, kan jeg mærke :-)
Sole
17. januar 2012 at 08:39Ogsaa en vidunderlig tirsdag til dig, med saadan en start kan den naesten kun blive god!!!
Liselotte
17. januar 2012 at 08:50Det er i hvert fald en velgørende start, kan jeg mærke :-)