24

Søndagsselskab

Endelig fik jeg selskab ved langbordet…

Jeg er så misundelig på de, som virkelig forstår sig på at sove igennem. Kenneth er én af dem. Han kan sove til langt op af formiddagen og alligevel finde plads til en lækkerlur i sofaen om eftermiddagen. Han har et veludviklet sovehjerte og en utrolig travl hverdag, så det er ham vel undt, men jeg savner ind imellem lidt selskab, så han var meget velkommen, da jeg endelig så hans milde åsyn udenfor dynen.

Jeg strikker og drikker kaffe. Kenneth spiller Wordfeud (Ja, han er forlængst smittet godt og grundigt og han hedder 200363, hvis du har lyst til at udfordre ham. Han er god. Så er du advaret!) og surfer lidt, mens vi vender dagen. Vi ender op med at beslutte, at vi bare skal nyde, at vi er alene og kun os to. Det sker så sjældent, så vi bestemmer os for nattøj og god tid.

Bagefter varmer jeg en bolle eller to. Osten bliver fundet frem og så er det bare igen at læne sig tilbage og hygge igennem. Jeg synes efterhånden, at jeg må være kandidat til en fortjenstmedalje i disciplinen.

Jeg kunne godt vænne mig til sådan nogle dage…

Du vil sikkert også kunne lide