“Nå ja, vi har da heller ikke andet at gøre af pengene”, tænkte jeg så, da der pludselig stod ny vaskemaskine på programmet. Kullene skulle igen skiftes og det kan ikke længere betale sig, fordi motoren er slidt efter mange, lange vaske. En ny må der til og den slags kan hurtigt blive til noget af et projekt, så jeg overlod gerne beslutningen til Kenneth, som ellers aldrig rører maskinen, men alligevel går vældigt op i forbrug, omdrejninger og tromlestørrelse og -udformning.
Den blev bestilt på nettet. I går var vi ude for at tage den i øjesyn og kun fordi, vi tilfældigt kom forbi, da vi alligevel var i nærheden. Vi har sparet næsten tretusinde kroner ved at bestille den på nettet. Ved samme butikskæde. Den slags kan altså også lade sig gøre. Ekspedienten fandt vores bestilling i systemet, bukkede i næsegrus beundring og gav Kenneth et imaginært skulderklap for at have scoret til den pris. “Vi ligger jo også i intern konkurrence”, som han sagde?!
Tåbeligheder er der nok af, men hvis de sparer mig for næsten tretusinde kroner, kan de for min skyld danse tango på toppen af min maskine, mens de spiser en blanding af tegnestifter, jordbær og citronmåne iført bastskørt og tophat. Jeg vil bare gerne vide, at de holder mig for nar. Også når jeg ikke bliver snydt. Jeg er så nærtagende.
23 kommentarer
Pia Drotten
1. januar 2012 at 10:47Hej Liselotte
Først og fremmest så godt nytår. Jeg kan godt forstå, at man undrer sig over det med at priserne ikke er det samme om man handler på nettet eller i butikkerne. Man kan jo så sige, at I ikke har været med til at betale til husleje mm., når I handler på nettet og derfor alt andet lige får varen billigere. Men jeg kan godt forstå, at det virker stødende, og i sær ekspedientens lettere idiotiske svar. Det er ikke et argument.
Jeg har selv haft en ligende oplevelse, men det var på forsikrings området, og her var det Codan, der med sine mange virksomheder var i konkurrence med hinanden. Tænker at det desværre er fremtiden, at vi som forbruger skal bruge ekstrem lang tid på at finde varer i fremtiden til de “rigtige” priser.
Og du kan godt være glad for valget af Bosh
Mvh Pia
folehavesunivers
30. december 2011 at 18:43Ja desværre, kan man komme til at bruge meget tid på den slags. Så irriterende at man føler sig røvrendt. Med god grund.
Liselotte
30. december 2011 at 19:47Det er da at holde os forbrugere for nar! :-(
Sidsel
30. december 2011 at 13:33Det var klog af Kenneth. Vildt at vi forbruger skal snydes. 3000kr er godt nok mange penge!! Så er der jo råd til noget andet :-)) Jeps, det blev så en radio. Fedt. Tillykke med den.
Det må være skønt at have en mand som gider at handle:-))
Liselotte
30. december 2011 at 13:59Det er skønt. Han er god til at shoppe. Ind imellem slår han mig med flere længder og jeg tror, at jeg bliver træt først, hvis vi dyster ;-)
Mette Lindstrøm
30. december 2011 at 12:54Vi gjorde det samme i sommer. Spar 3000 kr på din nye vaskemaskine og få den leveret til døren. Ja tak – gerne for mig. Men det er da noget underligt noget !.. Tillykke med din nye maskine.
Kh Mette
Liselotte
30. december 2011 at 12:55Lige nøjagtig, Mette. Vi sparer tretusinde og får leveret ved døren :-)
Tris
30. december 2011 at 12:25Vi sparede næsten 2000 kr på en espresso maskine ved at kunne dokumentere i den fysiske butik at deres egen netbutik havde den 2000 kr billigere…. så var de pludselig til at handle med – indtil vi stak et print fra deres netbutik op i synet på dem var der “desværre ikke noget at komme efter” ;-)
Liselotte
30. december 2011 at 12:33Nej, det er utroligt, som det er tåbeligt med den slags og sikke vågen man skal være…
vibeke
30. december 2011 at 12:05Ikke et ord om vaskemaskiner, ville bare takke for en dejlig, livsbekræftende og inspirerende blog. Godt nytår ;-)
Liselotte
30. december 2011 at 12:24Tak Vibeke og godt nytår til dig også :-)
Liselotte
30. december 2011 at 11:51Vi har kun haft Miele og AEG de sidste mange år, fordi jeg vaskede to-tre maskiner HVER eneste dag året rundt, men efter vi mistede Alexander, er behovet for vask styrtdykket, så der er ikke længere så massivt slid på maskinen. Vi vover os ud i en Bosch denne gang. Vi har meget fine erfaringer med Bosch på opvaskemaskinefronten, så vi håber, at det samme gør sig gældende her :-)
Lone, du har så evig ret. Den tørretumbler lever på lånt tid, så der er vist god grund til at lægge til side til en ny snart ;-)
Lone Veggerby
30. december 2011 at 11:20Uhh, der skulle stå lægge:-\
Lone Veggerby
30. december 2011 at 11:19Uhh, så er der 3000 og ligge til side til næste gang jeres tørretumbler truer med at afgå ved døden;-)
Steinkjerringa
30. december 2011 at 11:12Jeg trodde et øyeblikk at du hadde kjøpt deg vaskebrett! Gratulerer uansett med ny vaskemaskin. Håper det er en Miele, for den er best. Jeg sliter nå på min avdøde mors maskin, mens min egen Miele hviler i boden. Godt nyttår til deg og din familie. Jeg har blitt helt avhengig av din blogg! Du skriver så morsomt og interessant! Klem, Gudrun
Joan
30. december 2011 at 10:58Føj for noget gris! Ikke i orden, at man sådan skal se sig for, i SAMME kæde!
Det bliver da skønt med ny vaskemaskine!
Rigtig godt nytår – jeg glæder mig til at læse med også i det nye år, du ER bare spændende og inspirerende læsning!!!!
Kh Joan
Merete
30. december 2011 at 10:54Der er ikke noget værre end lige at have købt noget og efterfølgende finde det billigere andet sted – men så i samme kæde … det grænser til fusk ;0)
godt nytår til dig og dine og go’ fornøjelse med din nye maskine
Karen
30. december 2011 at 10:30Det lyder som Elgiganten – kendt fænomen:)
Klejs
30. december 2011 at 10:29Kender det, bestiller også alt over nettet for at spare i forhold . Men 2 tusinde knaser er dæleme meget.
yt
30. december 2011 at 10:15Vi har prøvet det samme med en frugtpresser,
det viste de dog godt i butikken.
Det er noget mærkeligt noget.
Yt
Liselotte
30. december 2011 at 10:20Ja, det er altså noget underligt noget…
Fie
30. december 2011 at 10:093.000 kr. i samme kæde?? Intern konkurrence eller ej, det betyder, at butikken tjener 3.000 kr. for meget på hver maskine. Ja, jeg ved, at der er omkostninger til personale, butik, vand, el, varme m.v. men da forhåbentlig ikke for 3.000 kr. pr. maskine, ellers skulle de overveje en ny beliggenhed. Jeg forstår udemærket godt, at du er lidt nærtagende i denne sammenhæng.
Liselotte
30. december 2011 at 10:12Ærlig talt så er det da for latterligt og kun tilfældigheder og fordi Kenneth vidste, at man nemt sparer et par hundrede på at bestille maskinerne på nettet gjorde, at vi sparede de tretusinde kroner. Det er på en eller anden måde ikke i orden…